Studier fra Verdensudstillingen i Paris

43 og besatte med sjældne og kostbare Ædelstene, Men for alle disse Arbejder er Linien strengt afstukken; de Arkitekter, Kunstnere og Guldsmede, som komponere og udføre disse Værker, have at holde sig til de Former og Forbilleder, som engang ere givne, og det gaar ikke an her at ville forsøge nye Veje. Man faar paa Udstillingen et stærkt Indtryk af, hvilket stort Omraade alene den kirkelige Kunst byder den franske Haandværker, naar man ser de Rigdomme, som de Firmaer, hvis Specialitet det er at arbejde for Kirken, udstille. Hvad man allerede faar en Forestilling om, naar man passerer Kvarteret i Nærheden af Kirken Saint Sulpice paa venstre Seinebred, hvor de kirkelige Leverandører have deres Butikker, det udfolder sig her i sin Rigdom og Pragt, naar man betragter Udstillinger som dem, der findes alene fra cle to Ilovediepræsentanter for den kirkelige Guldsmedkunst: Poussielgue-Rusand i Paris og Armand Calliat i. Lyon, og endda ere de ikke de eneste Udstillere i denne Retning. Fra Poussielgue er det mægtige forgyldte Alter, henved 35 Fod højt og 18 Fod bredt, som staar ved Indgangen til Galerie de trenie metres, umiddelbart efter Mosaik- fabrikkens Portal, og altsaa har den forreste Plads blandt de private Udstillere i Galleriet. Det er et Hovedalter, udført efter Arkitekten Sauvageot's Tegning og bestemt til Kirken Saint Ouen i Rouen. Men det er ikke det eneste Alter, som dette Firma har udført; inde i dets Afdeling i Galleriet staar der endnu et andet, mærkelig nok ligeledes bestemt til Rouen, en Gave fra Erkebiskoppen af Cahors til Kirken Roe Amadour. Alene to saa- danne samtidige Bestillinger vise, hvor frodig en Jordbund den kirkelige Kunst byder de franske Guldsmede, og endda ere disse to ikke de eneste Altere, som ere udførte paa Bestilling og findes paa Udstillingen. Men hertil kommer saa hele den lange Række af andre Opgaver, større og mindre Bestillinger, som de have faaet at udføre. For blot at holde os til de her nævnte 1 o, der ingenlunde ere de eneste kirkelige Guldsmede paa Ud- stillingen, kan det anføres, at hos Poussielgue finder man foruden mange andre Arbejder: et Ostensoir, paa hvilket der er anbragt for over 100,000 Francs Ædelstene, et Vievands- kar, Kopi efter et, der har tilhørt Maintenon, en Kalk, udført efter Forbillede af en saadan, der findes i Domkirken i Reims, en Bønnebog i Henri II’s Sti], besat med ædle Stene, et stort Kors, forskjellige Vievandskar af massivt Guld, hvori er anbragt Emailler, foruden mange andre beslægtede Gjenstande. Armand Calliat i Lyon, en Kunsthaandværker i gammeldags Stil, af hvis Liv Melchior de Vogue giver en saa sympathetisk Skildring i Revue des deux mondes, naar han fortæller, hvorledes Calliat, omgiven af sine Elever og' Med- hjælpere, fører et tilbagetrukket Liv, fordybende sig’ i og’ hentende sine Inspirationer fra gamle kirkelige Legender, har udstillet en Række af Arbejder, udførte til Guds og Kirkens Ære. Hovedstykket blandt dem er vel det store Relikvieskrin, bestemt til den Kirke i Karthagena, som den i den sidste lid saa meget omtalte Kardinal Lavigerie lader opføre paa det Sted, hvor Ludvig den Hellige døde. To knælende Engle, den ene med Hjelm paa Hovedet og Scepter i Haanden, formodentlig som Repræsentant for l'église militante, den anden med Diadem og‘ en I ornekrone i Haanden som Repræsentant for den lidende Kirke, bære i deres højt opløftede Hænder en Kopi af den Kirke: Sainte Chapelle, som den nævnte Konge lod opføre, og hvori der nu skal indesluttes det Eneste, der er tilbage af hans jordiske Levninger, efterat Revolutionen havde strøet dem for alle Vinde. Det er hans Hjerte, som er blevet opbevaret i den sicilianske Kongefamilie, og som Kongen af Neapel har skjænket Kardinal Lavigerie. Paa Fodstykket, hvorpaa Englene knæle, og som selv bæres af otte Drager, ses i Relief Fremstillinger af Kongens Liv. Der er her dvælet ved den kirkelige Kunsts Frembringelser, og endda kun ved nogle af dens Hovedstykker, for derigjennem at vise, hvilke Betingelser den byder for det her omtalte Kunsthaandværks Blomstring, og" hvilke Forudsætninger den giver dette ogsaa i Nutiden. Betragter man derefter den profane Kunst, vil man finde, at Forholdet