Studier fra Verdensudstillingen i Paris

42 og som oftest vel endog et udenlandsk Publikums Smag. Helst fortsætter man eller vender tilbage til de Stilarter, som franske Konger have givet Navne, som en rig og mægtig Adel og Gejstlighed har baaret oppe, og hvis ypperste Frembringelser, lige udmærkede ved deres Værd og Skjønhed, udgjøre en national Skat, hvori de franske Guldsmede søge deres Forbilleder. Naar man gjennem den store Portal, dannet af imiterede Stensorter med indlagte — ligeledes imiterede — Ædelstene, baaren af Lapis lazuli-farvede Søjler med forgyldte Kapitæler og omvundne med blaalig grønne Drapperier, træder ind i Afdelingen, vil man maaske forbavses over den tilsyneladende Tarvelighed i dennes Ordning. Paa begge Sider ligge Gallerier, hvis enkelte Rum adskilles fra hverandre ved Piller, tildels beklædte med blaat Fløjel, og langs hvert Galleri løber foroven et blaat Fløjelsdrapperi, i hvilket Navnene paa de enkelte Udstillere ere anbragte over hvers Afdeling. Indvendig ere de enkelte Rum i Reglen betrukne med Rødt baade paa Vægge og Gulv. Midt i Salen staar der desuden en Række forholdsvis lave Vitriner, hvori mindre, Samlinger ere udstillede. Men hvor tilsyneladende tarvelig denne Udstyrelse end er, saa opfylder den dog fortrinlig sin Hensigt, idet den først og fremmest lader de udstillede Gjenstande fremtræde og virke ved deres egen Størrelse og Skjønhed. De talrige Sølvarbejder, ofte af betydeligt Omfang- eller imponerende ved deres Mængde, skulle netop selv gjøre sig gjældende og kræve i det Højeste kun et Underlag eller en Baggrund, der kan flattere dem. Man maa tage sit Parti overfor disse Arbejder. Man maa være paa det Rene med, om man af sit Hjertes Tilbøjelighed, sin personlige Smag eller af andre Motiver føler sig mere hendragen til den moderne Udvikling paa Guldsmedkunstens Omraade, om man kræver nye Former, nye Motiver, Benyttelsen af de betydelige Hjælpemidler, som Elektrotekniken har givet ogsaa Guldsmedene i Hænde, eller om man sympathiserer mere med de historiske Forudsætninger, de Traditioner, ud fra hvilke cle franske Guldsmede — og ogsaa de franske Møbelkunstnere — i alt Væsentligt holde sig paa den hjemlige Jordbund og de Stilarter og Former, som have slaaet Rod der. Det er et Valg, som helst maa gjøres, — men man maa ialtfald se de franske Guldsmedes Arbejder fra det Standpunkt, de selv have valgt. Man træffer her som paa saa mange andre Omraader den ejendommelige Modsigelse, der er i Franskmændenes Karakter: paa den ene Side deres revolutionære Aand, rig paa nye Ideer, hvad Udstillingen giver tilstrækkelig Lejlighed til at iagttage; paa den anden den stærke Konservatisme, som bringer dem til trofast at holde paa, hvad Landet selv gjennem mange Slægtled har opelsket og udviklet. For Guldsmedkunstens Vedkommende maa det nu erindres, at der ikke blot i, hvad Fortidens Kunstnere have frembragt af ypperlige og kostbare Sager, findes en rig Anledning for Fagets nuværende Udøvere til ikke at forlade de gamle Spor, men at der ogsaa i Nutiden er stærke Baand tilstede, som holde dem fast til Overleveringen. Udstillingens Indhold falder i to ret skarpt adskilte Grupper: det religiøse og det profane Guldsmed- arbejde. Begge stille de Guldsmedene og deres Medhjælpere store og betydelige Opgaver. Trods alle Angreb, der i Nutiden ere bievne rettede mod den katholske Kirke i Frankrig, staar denne endnu saa mægtig, støttet af saa megen Rigdom, at den vel kan give dem, der arbejde for den, anselige Opgaver at løse. Der er endnu betydelige Bestillinger at udføre, hellige Kar at levere, som i Udsmykning og Skjønhed ikke skulle staa tilbage for, hvad Fortiden har præsteret; der er endnu i Frankrig en Adel og et Bourgeoisie, som ere lige og offerberedvillige nok til at skjænke Paven, deres Gejstlighed og deres Kirker kostbare Gaver i Form af Altere, Krucifixer, Helgenbilleder, Kalke, Helgenskrin, Messe- bøger, Lysestager og alle de mangfoldige andre hellige Kar og Gjenstande, som den katholske Kirke benytter, rigt forarbejdede af Guld, smykkede med kunstneriske Arbejder