Studier fra Verdensudstillingen i Paris

41 forvredent. Man forstod i Begyndelsen ikke ret, hvor den Margrethe fandtes, hvis Træk man saaledes saae i Spejlet, indtil det tilsidst gik op for Tilskueren, at Mefistofeles og Margrethe vare to Sider af en og samme Figur. Hvis man skulde dømme efter det Par Udstillere af Møbler, der fandtes i den østerrigsk-ungarske Afdeling, maatte det staa meget slet til med Møbeltilvirkningen i dette Land. Et Mah’ogni-Sovfekammermøblement fra Aug. Knoblauchs Nachfolger i Wien var baade fra Tegningens og Arbejdets Side ualmindelig uheldigt. Det er kjedeligt for et Land, hvis Industri er istand til at præstere saa smukke Møbler som clet nævnte Monarkis, at være afhængigt af slige Tilfældigheder, og man kan kun være glad over, at den danske Møbeltilvirkning havde saa smukke Repræsentanter som Tilfældet var. Som Helhed maa det imidlertid siges, at de ikke franske Landes Deltagelse paa dette Omraade saa godt som ikke gav nogen Forestilling oiii deres Møbelkunst. FRANSK OG FREMMED GULDSMEDKUNST. Fig. 18. Sølvvase fra Christofle & Cie. Dén franske Guldsmedkunst har faaet en Hædersplads paa Udstillingen. Ligesom Guldsmedene i fordums Tid i Frankrig indtog en anset og betroet Stilling, og deres Lav gik i Spidsen for alle de andre parisiske Korporationer, saaledes have de ogsaa paa Udstillingen faaet Plads foran Udøverne af alle de andre franske Industrigrene. Ved Ind- gangen fra Centraldömen, hvor Galerie de trente mitres aabner sine Sidegallerier tilhøjre og tilvenstre, har den franske Guldsmedkunst taget clet første tilhøjre i Besiddelse, medens de beslægtede Fag, hvis Opgave er at fatte Diamanter og andre ædle Stene til de pragtfulde Smykker, som særlig de franske Kvinder elske saa højt, indtage det tilsvarende Galleri tilvenstre. Det er imidlertid ikke blot ved, at de ere bievne stillede i første Række, at Kunstnerne i det ædle Metal i Frankrig minde om, at deres Kunst bunder i Fortiden. Der er næppe nogen anden Afdeling paa Udstillingen, hvor man i den Grad føler dette som netop hos Guldsmedene. Ja, selv det blaa Fløjel med den lidt falmede Tone, hvormed Salens forgyldte Piller ere beklædte, og som løber i Drapperier langs dens Sidegallerier, bidrager hertil ved at frembringe et Indtryk, som om man befandt sig i et rigt gammelt Hus, der udstillede sine Sølvskatte. Men clet er dog først og fremmest selve Karakteren af de udstillede Gjenstande, disse talrige massive og imponerende Sølvarbejder, for en væsentlig Del udførte i ældre Tiders Stilarter, som frembringer dette Indtryk. Man faar her ligesom i Møbelafdelingen ret tydelig og stærkt Følelsen af, hvorledes disse gamle franske Kunst- industrier ere voxede op i Landet selv, hvorledes de have en rig og betydningsfuld Historie at se tilbade paa, os? hvorledes man i Frankrig- baade kunstnerisk og teknisk set har vanskelig ved at komme bort herfra. Naturligvis ere de moderne Kunstretninger og Impulser langtfra gaaede sporløst hen over de franske Guldsmede, men de ere dog clet Underordnede, de ere Moder, som man underkaster sig for at tilfredsstille et tilfældigt . 6*