Studier fra Verdensudstillingen i Paris

40 for ved Hjælp af disse at faa nye Virkninger frem. Et stort S£ab er saaledes lavet af graableg Moseeg; paa flere Smaaborde var en forvreden Nøddetræes-Maser benyttet til Fremstilling af smaa Alpelandskaber, der <^erpaa indfattedes i en Ramme af indgraverede Alpeblonaster. I Kunstafdelingens Æressalon havde han ligeledes udstillet et Bord, hvis store Plade afgav Grundlag for en figurrig allegorisk Gravering. Gallé er, som man let vil forstaa, en Specialist, som følger sin egen Smag, og som er saa heldig at leve og virke i et Land, hvor der findes Kjøbere for alle Genrer af Frembringelser. Men han kan ikke anføres som et Exempel paa, at der er noget Nyt, som er ifærd med at arbejde sig frem, tilmed da han selv ofte er kjendelig paavirket af Japan. Hvad dette Land angaar, saa er dets Indflydelse paa fransk Møbeltilvirkning i det Hele i Tilbagegang. Det er som en Mode, man er kommen ud over, og man søger nu efter noget Nyt. Der er naturligvis endnu Møbler i japansk Genre paa Udstillingen, tilmed smukke Sager, men de Huse, som arbejde for at tilfredsstille en tilfældig Smags Lyster, have forladt Japan og gjort det nærliggende Skridt til Kina. Det lyder underligt, men det forholder sig i Virkeligheden saaledes, at det Nyeste, der findes i den franske Møbeludstilling, er Arbejder i kinesisk Genre. Men endnu for- underligere er det dog at se disse Møbler. To eller tre Firmaer have samtidig faaet den ganske vist ikke fjernt liggende Tanke, at siden Japan var udspillet, måatte det være paa Tiden at gaa til Kina, og de møde derfor med nogle rene Uhyrer, der gjøre et fra- stødende Indtryk. Jeg mindes en større Udstilling, hvis Ejers Navn jeg dog ikke fandt det nødvendigt at notere, hvor man saae Skabe af de mest fortvivlede Faconer og en stor plump Gjenstand, nærmest lignende et Ottetal, mellem hvis Buer der var anbragt Skuffel. At man anvender kinesiske Former og Ornamenter, er der i og for sig intet Forunderligt i, og selvfølgelig kan der ogsaa i denne Genre faas mange smukke Arbejder. En Ud- stiller viste mig saaledes et nydeligt, med virkelig Smag og Dygtighed udført Haandspejl, hvis Ramme vistnok var en Kopi af kinesiske Ornamenter. Men noget Andet er det udenvidere at overføre kinesiske Former paa store Brugsgjenstande, der skulle anvendes i vore sædvanlige Boliger. Det er ligsaa uskjønt som enhver anden tankeløs og plump Kopiering af en os fremmed Civilisation paa vore hjemlige Brugsgjenstande. Og naar allerede de Kritikere have Ret, der beklage, at man altfor tankeløst og direkte har villet indpode Japanismen i vor Kunstindustri, saa er der saa meget mere Grund til at beklage sig over det moderne »Kineseri«, der ikke har nogensomhelst anden Grund end et Forsøg paa at byde et ukritisk Publikum noget Nyt. Det har ingen Betydning ud over den øjeblikkelige Fordel, det kan skaffe Fabrikanten, og det fortjener egentlig kun at noteres som et karakteristisk Exempel paa, hvor stort og forskjeiligartet et Publikum det franske Marked arbejder for. Hvad de fremmede Lande havde udstillet af Møbler, var ikke meget og gjennem- gaaende heller ikke godt. Højest stod vel nok England, hvor der fra Graham & Comp. fandtes nogle meget smukke, men overordentlig sarte Arbejder. Afbildningen (Fig. lio) kan tjene til at give en Forestilling om disse. De efterlignede franske Forbilleder, medens en virkelig fyldig Fremstilling af engelsk Møbelkunst vilde have kunnet vise, hvilken Udvikling de »engelske« Møblers ejendommelige Stil i Nutiden havde undergaaet, og hvorledes de forholdt sig i Landet selv til Paavirkningen fra Japan. Pra Italien var der som sædvanlig Billedskærerarbejder, men Frullim var ikke mødt, og det Meste af, hvad der fandtes, stod under, hvad han præsterer. Undertiden var der endog Anledning til at beklage de uheldige Opgaver, Billedskæreren havde stillet sig. Man saae saaledes hos en italiensk Udstiller en i naturlig Størrelse udskaaren Mefistofeles, bag hvilken der var anbragt et stort Spejl. I dette saae man ikke Ryggen af Mefistofeles, men derimod en Margrethe, der viste Publikum et ligesaa yndigt og smilende Ansigt, som Mefistofeles’s var djævelsk og