Studier fra Verdensudstillingen i Paris

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1889

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 54

UDK: 061.4(100) Paris

DOI: 10.48563/dtu-0000014

Exposition universelle internationale de 1889

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
47 hvor Agerbrugsudstillingen findes, staar der hele Rækker af Sølvarbejder, der benyttes som Præmier ved Landbrugsudstillinger. Der er altsaa rig Brug for saadanne Præmier i Frankrig. Man veed, at desuden ogsaa Sévres-Arbejder og andre Arter af kunstneriske Frembringelser end de, der tillige have Metallets Værdi, benyttes paa denne Maade. Men der er noget Mere. Der er en Lyst til at gjøre disse Arbejder saa kunstnerisk fuldendte som muligt, der har sin Betyd- ning-, Der udskrives Konkurrencer om disse Præmier, Kunstnere og Haandværkere i Forening bestræbe sig for at deltage i disse, og det lykkes da at faa Præmier af virkelig kunstnerisk Art, hvorved man ikke blot forøger Værdien af den Belønning, man giver Sejrherren, men tillige bidrager til at sprede Forstaaelse og Kjendskab til smukke Frem- bringelser ud i vide Kredse. Man kan med dette Forhold for Øje ikke lade være at spørge, hvorfor danske Guld- og Sølvarbejder, der benyttes til Præmier, i Reglen ere saa rædsomme. Det er ingenlunde altid, fordi de skulle være billige, thi netop saadanne Præmier, paa hvilke der anvendes Mest, og som forarbejdes med en bestemt Anvendelse for Øje, ere ofte herhjemme de værste. Man skulde dog synes, at netop i et lille Land, hvor man forholdsvis sjældent har Lejlighed til at kunne virke gjennem Bestillinger, burde man være allermest omhyggelig for at faa saa smukke og fuldendte Arbejder som muligt. Det er allerede nævnt, at franske Billedhuggere — og Arkitekter — i stor Ud- strækning arbejde for Guldsmedene. For at dokumentere, hvor omfattende og indgribende dette Samarbejde er, maatte man gjennemgaa hele den franske Guldsmedudstilling, og Stykke for Stykke kunde det da paavises, hvorledes Tegningen skyldes denne eller hin Kunstner, hvorledes den ene eller den anden bekjendte Billedhugger har modelleret snart en hel Statue, snart et Par Figurer, der danne Hankene paa en Vase, eller maaske endog blot en Guirlande af Frugter og Blomster, der slynger sig om et af de udførte Arbejder. Det er kun undtagelsesvis, at man træffer paa Folk som Grev Dufresne de Saint Léon, hvis Skab staar midt i Udstillingen. Det er en Amatør, der driver Guldsmed- kunsten; han tegner og former selv de kunstfærdige Vaser og Bægere, hvori Marmor, Agat, Krystal og Ædelstene forene sig med Metallet, cle prægtige damascerede Vaaben, de skjønne Renaissancekar med fine Guldornamenter paa den mørke Sølvbund. Som ham findes der naturligvis Flere, ogsaa blandt de professionelle Guldsmede, men Hoved- reglen turde dog være den, at der søges kunstnerisk Assistance. Denne indskrænkes da ikke blot til Arkitekter og Billedhuggere. Det er i Anledning af Udstillingen blevet fremhævet, hvorledes Kobberstikkunsten atter er kommen til Ære og Værdighed hos Guldsmedene, der i dens Arbejder søge Motiver, og at ligeledes Malerne i den senere Tid have faaet stor Betydning for Guldsmedene. Dette hænger sammen med den hele Bevægelse i Retning af Anvendelsen af Emailler, der har ført til, at man har gjenoptaget cle gamle limousinske I raditiöner. Man kan i det Galleri, hvor vi her dvæle, finde ad- skillige smukke Exempler herpaa, f. Ex. Anvendelsen af byzantinske Emailler i mange af de kirkelige Brugsgjenstande hos Armand Calliat, men det er dog hovedsagelig i det lige overfor liggende Juvelgalleri, hvor man finder adskillige Guldsmedarbejder — dette Ord taget i dets strængeste Betydnig — at man ret har Lejlighed til at dømme om de franske Maleres Forsøg paa ligesom at male med Emailler. Det er et nyt Exempel paa dette gjennemførte og udstrakte Samarbejde mellem Kunstnere og Haandværkere, som er en af den franske Kunstindustris Støttepiller. De To have alt for længst fundet hinanden, og der er opnaaet en gjensidig Forstaaelse mellem dem, som man andetsteds knap nok har faaet begyndt paa. Vi have dvælet ved de to væsentligste Former, hvorunder de franske Guld- og Sølvsmedarbejder præsentere sig. Alligevel vilde det Billede, man faar af dem, blive mangelfuldt, hvis man slap dem hermed. Det er nemlig ikke ganske rigtigt, naar en