Beretning Om Arbejdet Ved Uddybning Og Forbedring Af Sejlløbet Til Odense 1920-21
År: 1926
Forlag: A/S Hagen & Sievertsens Etabl.
Sted: Odense
Sider: 105
UDK: Folio 627.7(489) Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XI
Handelsforeningen.
Odense, den 25. November 1918.
Til
Odense Byraads Kanal- og Havneudvalg.
Med de forbedrede Udsigter, som den tilstundende Fred aabner for Handel og Skibsfart,
tillader Handelsforeningens Bestyrelse sig overfor det ærede Kanal- og Havneudvalg at ud-
tale som sin Formening, at en snarlig Uddybning af Kanalen til 24 Fod dansk vil være nød-
vendig, hvis Odense Kanal og Havn skal kunne opfylde de Fordringer, der fra Storhandelens
Side maa stilles til den som en første Klasses Importhavn, der kan optage en Del af den
direkte oversøiske Import, som de forandrede Handelsforhold utvivlsomt vil føre med sig,
og hvis den ikke skal afskæres fra at staa sig i Konkurrencen med andre gode Provins-
havne. Man er ikke blind for, at en saadan Uddybning vil blive bekostelig, men ligesom
man tror, at den øgede Import vil give øgede Indtægter til Forrentning af en betydelig Del af
Uddybnings-Omkostningerne, saaledes føler man sig forvisset om, at større Vanddybde vil
føre med sig Anlæget af andre Stor-Virksomheder, som ser deres Fordel ved at kunne ud-
nytte Odenses fortrinlige Beliggenhed med Banenet i alle Retninger.
I denne Forbindelse tillader man sig at erindre om, at øget Trafik vil foraarsage øget
Efterspørgsel efter Kajplads, og da den igangværende Udvidelse af Bolværket — saavidt os
bekendt — hovedsagelig allerede er optaget, maa man anse det for at være meget paa-
krævet, at den Adgang til yderligere Bolværksplads, som Kanal- og Havneudvalget ved sit
Fremsyn ved Erhvervelsen af Aalykkeengen har skabt, bliver udnyttet.
Man ønsker dog at betone, at Uddybningen af selve Kanalen maa anses for at være
Hovedsagen, da Tilstedeværelsen af dybt Vand vil være den nødvendige Forudsætning for
Udnyttelsen af de foreliggende Muligheder.
P. B. V.
Chr. Andersen.