Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

84 HÆDERSBEVISNINGER eller til særlig fremragende Mænd eller Kvinder, der paa en eller anden Maade har gjort sig udmærket fortjent af det danske Landbrug. Præmien kan kun uddeles en Gang til samme Person. Gammeleje-Legatet er uddelt i 1905 til Dyrlæge Schmidt i Kolding (samtidig med at han modtog Selskabets Sølvbæger), i 1915 til Statskonsulenterne Axel Appel, Harald Faber, J. Jensen og P. A. Mørkeberg og i 1918 til Statskonsulenterne Fr. og K. Hansen som Anerkendelse for det udmærkede Arbejde, alle 6 havde udført i de 25 Aar, de havde virket som Konsulenter. I 1918 modtog endvidere Forsøgsleder L. Helweg Ærespræ- mien for hans lange og fortjenstfulde Virksomhed for den rationelle Rodfrugtavl. Som allerede omtalt kan ogsaa Forpagter Bokelmann’s Legat uddeles til Mænd, der har udmærket sig ved fortjenst- fuld! Arbejde i Landbrugets Tjeneste, men denne Bestemmelse er endnu ikke bragt i Anvendelse, da Legatrenterne hidtil ude- lukkende er uddelte til forhenværende Landmænd i trange Kaar. Brødr. Bendix’s Jubilæumslegat. Firmaet Brødr. Bendix havde i 1914 bestaaet i 25 Aar. Det oprettede i den Anledning forskellige Legater, af hvilke ét blev henlagt under Landhusholdningsselskabet. Renten af den 10,000 Kr. store Legatkapital skal uddeles »som Præmie for et paa Landbru- gets Omraade eller til dets Bedste udført fortjenstfuldt Ar- bejde af videnskabelig eller praktisk Art; herunder henregnes ogsaa Besvarelserne af de af Landhusholdningsselskabet ud- satte Prisopgaver. Subsidiært kan Legatrenten ogsaa uddeles som Præmie for veldrevne mindre Landbrug«. Af Legatets Rentebeløb blev der i 1915 udsat 2 Præmier, hver paa 800 Kr., for 2 af Selskabet udsatte Prisopgaver*). *) Det fremgaar af ovenstaaende, at der under Selskabet er henlagt ikke faa Legater. Blandt Bilagene vil findes en Fortegnelse, der viser, at der i de sidste 50 Aar er skænket Selskabet 15 Legater, deraf 8 i de forløbne 18 Aar af indevæ- rende Aarhundrede. Dette er et Vidnesbyrd om den Tillid, patriotiske Mænd nærer til Selskabet og til, at det paa bedste Maade vil bestyre Legaterne til Fremme af de bestemte Landbrugsformaal, hvorfor de særlig havde Interesse.