Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDVALGET FOR UDBREDELSE AF GOD
LANDBRUGSLITTERATUR
I ikke faa Lande, særlig de engelsk talende, udfoldes der i
Nutiden beundringsværdige Anstrengelser for at udbrede
god faglig Litteratur i Befolkningen, vække og vedligeholde dens
Lærelyst. Vi staar tilbage paa dette Omraade, hvad der bl. a.
fremgik dels af forskellige Oplysninger om Bogsamlinger paa
Landet, som Landhusholdningsselskabet lod indsamle i 1903,
og der fremlagtes i et Foredrag, som Professor Andr. Sch. Steen-
berg s. A. holdt i Selskabet, dels af 2 Foredrag, som Landbo-
højskolens Bibliotekar Raphael Meyer holdt ved et almindeligt
Konsulentmøde og i Selskabet 1911. Dette besluttede derfor paa
et Bestyrelsesmøde samme Aar at nedsætte et Udvalg til at over-
veje, hvad der hos os kan gøres for at, fremme Udbredelsen af
god landøkonomisk Læsning. Udvalget, der endnu ikke er op-
hævet, kom til at bestaa af Redaktør Anton Ring, Landbrugs-
lærer Chr. Christensen, Tune, Statskonsulent K. Hansen, Sekre-
tær H. Hertel, Bibliotekar Raphael Meyer, Professor Andr. Sch.
Steenberg og Professor T. Westermann.
Fra dette Udvalg modtog Selskabet i 1913 en udførlig Be- •
tænkning, i hvilken det dels henstillede til Selskabet at søge
udarbejdet et Par Skrifter, som altfor længe har været savnet
i den danske Landbrugslitteratur, dels paapegede en Række
Foranstaltninger til at vække Lyst til Læsning og fremme
Udbredelsen af gode Landbrugsbøger.
Som følelige Savn i vor Landbrugslitteratur fremhævede
Udvalget særlig Manglen af en samlet og fyldig Oversigt over
Landbrugets Driftsforhold, af en samlet og indgaaende Frem-
stilling af Andelsvæsenet i Danmark og af vort Landbrugs
Historie i videste Forstand.