Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS LÆRLINGEINSTITUTION
105
og Rensning i Løbet af Maj og Juni Maaneder. De indsendte
Dagbøger og Husbondernes Erklæringer vidnede om, at For-
anstaltningen var tidssvarende, og at der i den begrænsede
Tid baade kunde vækkes Interesse for og opnaas Indsigt i
Roemarkens Behandling. Uddannelsen ophørte i 1890 af Mangel
paa Tilgang, efter at der i alt var uddannet 83 Lærlinge*).
Som anført begyndte Uddannelsen af Mejeribødkerlærlinge
(eller Hollænderilærlinge) i 1853. Disse skulde i Forvejen have
Færdighed i Bødkerhaandværket og antoges for at lære Kvæ-
gets Røgt og Pleje. De tjente tidligere i 2 Aar paa een større
Gaard, men fra 1. Maj 1885 blev det bestemt, at de skulde
tjene paa to Gaarde, et Aar paa hver; 1891 blev den tidligere
Fordring opgiven, at de skulde have Færdighed i Bødkerhaand-
værket, og samtidig blev Benævnelsen af dem ændret til Foder-
lærlinge, endelig blev det i 1894 bestemt, at Læretiden skulde
vare i 3 Aar, 2 Aar paa første og 1 Aar paa andet Lærested,
en Ordning der stadig er gældende. — Denne Gren af Sel-
skabets Lærlingeinstitution har aldrig haft nogen større Til-
gang. Fra 1853 til 1918 er der i alt antaget godt 200 Lærlinge,
eller gennemsnitlig 3 om Aaret, medens der i det sidste Tiaar
kun har meldt sig 1 Lærling i aarligt Gennemsnit.
Ingen Gren af Selskabets Lærlingeinstitution har haft den
Betydning som den Ireaarige Uddannelse paa større Gaarde af
Landvæsenslærlinge i Landbruget i dets Helhed, som blev be-
gyndt 1820 og stadig fortsættes. Den var oprindelig særlig
beregnet paa Sønner af Gaardmænd, Parcellister og Husmænd,
der ikke kunde vente selv at faa et Bondebrug og som derfor
naturlig var henviste til gennem Uddannelsen paa større
Gaarde at bane sig Vej som Medhjælpere ved eller Forpagtere
°g Bestyrere af disse, men den var ogsaa beregnet paa at lære
Bøndersønner vel drevne Gaarde at kende, for at de senere
ved Overtagelsen af Fædrenegaarden paa denne kunde indføre
dt Fremskridt, som de var bievne bekendte med og som pas-
sede for Bøndergaardene. Adgangen til at blive Lærling er
*) I 1902 og de følgende Aar ydede Selskabet et Tilskud til Uddannelsen af
jyske Boelærlinge, der ved Forsøgsleder Heltveg’s Medvirkning blev anbragt paa
Gaarde med rationel di even Roeavl for at lære Haandrenseredskabernes retle Brug
at kende.