Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
SELSKABETS LÆRLINGEINSTITUTION 105 og Rensning i Løbet af Maj og Juni Maaneder. De indsendte Dagbøger og Husbondernes Erklæringer vidnede om, at For- anstaltningen var tidssvarende, og at der i den begrænsede Tid baade kunde vækkes Interesse for og opnaas Indsigt i Roemarkens Behandling. Uddannelsen ophørte i 1890 af Mangel paa Tilgang, efter at der i alt var uddannet 83 Lærlinge*). Som anført begyndte Uddannelsen af Mejeribødkerlærlinge (eller Hollænderilærlinge) i 1853. Disse skulde i Forvejen have Færdighed i Bødkerhaandværket og antoges for at lære Kvæ- gets Røgt og Pleje. De tjente tidligere i 2 Aar paa een større Gaard, men fra 1. Maj 1885 blev det bestemt, at de skulde tjene paa to Gaarde, et Aar paa hver; 1891 blev den tidligere Fordring opgiven, at de skulde have Færdighed i Bødkerhaand- værket, og samtidig blev Benævnelsen af dem ændret til Foder- lærlinge, endelig blev det i 1894 bestemt, at Læretiden skulde vare i 3 Aar, 2 Aar paa første og 1 Aar paa andet Lærested, en Ordning der stadig er gældende. — Denne Gren af Sel- skabets Lærlingeinstitution har aldrig haft nogen større Til- gang. Fra 1853 til 1918 er der i alt antaget godt 200 Lærlinge, eller gennemsnitlig 3 om Aaret, medens der i det sidste Tiaar kun har meldt sig 1 Lærling i aarligt Gennemsnit. Ingen Gren af Selskabets Lærlingeinstitution har haft den Betydning som den Ireaarige Uddannelse paa større Gaarde af Landvæsenslærlinge i Landbruget i dets Helhed, som blev be- gyndt 1820 og stadig fortsættes. Den var oprindelig særlig beregnet paa Sønner af Gaardmænd, Parcellister og Husmænd, der ikke kunde vente selv at faa et Bondebrug og som derfor naturlig var henviste til gennem Uddannelsen paa større Gaarde at bane sig Vej som Medhjælpere ved eller Forpagtere °g Bestyrere af disse, men den var ogsaa beregnet paa at lære Bøndersønner vel drevne Gaarde at kende, for at de senere ved Overtagelsen af Fædrenegaarden paa denne kunde indføre dt Fremskridt, som de var bievne bekendte med og som pas- sede for Bøndergaardene. Adgangen til at blive Lærling er *) I 1902 og de følgende Aar ydede Selskabet et Tilskud til Uddannelsen af jyske Boelærlinge, der ved Forsøgsleder Heltveg’s Medvirkning blev anbragt paa Gaarde med rationel di even Roeavl for at lære Haandrenseredskabernes retle Brug at kende.