Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

106 SELSKABETS LÆRLINGEINSTITUTION senere udvidet til Sønner ogsaa fra de andre Samfundsklasser, ligesom det i 1883, paa Forslag af Inspektør Buus, vedtoges at lade den almindelige Landbrugsuddannelse omfatte ogsaa Oplæring af Lærlinge paa Bøndergaarde i 2 A ar. Der var nemlig i Løbet af 1870’erne fremstaaet mange fortrinligt drevne Bondebrug, saa det syntes naturligt, at de Bøndersønner, der kunde vente at faa egen Gaard, sogte deres Uddannelse paa saadanne Bondebrug. Efter at Selskabet i 1884 havde faaet Anvisning paa ca. 100 vel drevne Bøndergaarde, henvendte det sig baade direkte til disse og gennem Pressen til Almen- heden om Sagen. Der meldte sig ikke mindre end ca. 300 Bondebrug, hvad der turde være et Vidnesbyrd om den Tillid til Selskabet, som raadede hos de fremmeligste Bønder, thi uden denne Tillid vilde man ikke have overladt en ofte fjernt lig- gende Institution at besætte ikke blot en Arbejdsplads i Gaar- den, men en Plads i Hjemmet, ved Familiens Bord og blandt dens Medlemmer. Uddannelsen begyndte 1885 og vedvarer stadig, men det er kun faa Bøndersønner, der har villet nøjes med den toaarige Læretid. Princippet for Landvæsenslærlingenes Uddannelse er under kyndig Vejledning at gøre de unge Mennesker kendte med vel drevne Avlsbrug i Landets forskellige figne, indøve dem i et fast og regelmæssigt Arbejde og samtidig bringe dem til at tænke over deres Arbejde og Bedriften. Dette sidste navnlig ved at lade dem føre Dagbøger og nedskrive det vigtigste af, hvad de ser og lærer, thi Dagbogens Førelse vækker og skærper Opmærksomheden for, hvad der gaar for sig paa Ejendommen, den lærer den unge Mand at klare sine Tanker om Arbejdet, og den er en god Vejledning ved Bedømmelsen af ham. Dag- bøgerne gennemgaas af en af Selskabet valgt Mand, og Lær- lingene bliver nu gjorte bekendte med Bedømmelsen, hvad enten den er rosende eller dadlende. I mange Aar, fra 1868 og til sin Død i April 1886, gennemgik Inspektør Buus Dag- bøgerne, han afgav en udførlig Betænkning om hver enkelt, og han stræbte efter ved Anvisninger og Raad at planlægge Uddannelsen saaledes, at den kunde blive saa nyttebringende som muligt for Lærlingene. Ved Siden af Tesdorpf, B. S. Jør- gensen og enkelte andre maa Buus nævnes som en af dem, der har vist Lærlingeinstitutionen størst Interesse. Efter ham