Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
116 METEOROLOGISKE UNDERSØGELSER dene (Regnmængde, Nedbørsdagenes Antal) af Terrænet? Hvorledes varierer den Lysmængde og Varmemængde, Solen tilfører Jordoverfladen med dennes Heldningsgrad og Held- ningsretning? Hvorledes virker det aabne Hav og Havbugter paa det omliggende Land m. H. t. Varme, Nedbør, Luftfug- tighed og Blæst? Hvilken Virkning har Søer paa de samme Omraader? o. s. v. Det stod Selskabet klart, at hvis disse og lignende Spørgs- maal skal løses paa en for Jordbruget tilfredsstillende Maade, vil der kræves ikke blot større Arbejdsrum end de, der nu er til Raadighed paa det meteorologiske Institut, samt Ansæt- telse af en jordbrugskyndig Mand, men det vil ogsaa være nødvendigt, at man søger at bevare et passende Antal godt beliggende og godt fordelte klimatologiske Stationer, der op- retholdes som faste gennem Tiderne uden Brud paa lagt- tagelsesrækkerne. Yderligere vil det være nødvendigt, at den lidet omfattende og meget kortfattede Offentliggørelse af de meteorologiske Data, som nu finder Sted, afløses af hyppige, populære, men instruktive klimatologiske Meddelelser, der gennem Bladene faar en saa vid Udbredelse som muligt. Endelig gjorde Selskabet opmærksom paa den Betydning, som Udgivelsen af et videnskabeligt meteorologisk Tidsskrift vil have, og at det maa anses for meget ønskeligt, at Vejr- tjenesten ved det meteorologiske Institut bliver udvidet, særlig i Høsttiden, saaledes at Meddelelserne fra Institutet i Løbet af nogle faa Timer kan være kendte over hele Landet af Land- mændene. Efter at Meteorologisk Institut havde modtaget denne Be- tænkning, anmodede det Selskabet om at sende en Repræ- sentant til et Møde for sammen med Institutet og en Repræ- sentant for Landbohøjskolen, der ogsaa havde foreslaaet Mini- steriet en Udvidelse af Institutet, nærmere at forhandle Sagen. Lensbaron Rosenkrantz deltog paa Selskabets Vegne i denne Forhandling. Saa hørte Selskabet ikke noget til Sagen før i 1912, da Ministeriet sendte til dets Erklæring en Betænkning fra Institutet, i hvilken dette kom nærmere ind paa Selskabets Indstilling af 1907, som det stillede sig meget velvillig til, idet det dog gjorde opmærksom paa, at Forslagenes Gennem- førelse vilde kræve en betydelig Statsbevilling baade en Gang