Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
METEOROLOGISKE UNDERSØGELSER
dene (Regnmængde, Nedbørsdagenes Antal) af Terrænet?
Hvorledes varierer den Lysmængde og Varmemængde, Solen
tilfører Jordoverfladen med dennes Heldningsgrad og Held-
ningsretning? Hvorledes virker det aabne Hav og Havbugter
paa det omliggende Land m. H. t. Varme, Nedbør, Luftfug-
tighed og Blæst? Hvilken Virkning har Søer paa de samme
Omraader? o. s. v.
Det stod Selskabet klart, at hvis disse og lignende Spørgs-
maal skal løses paa en for Jordbruget tilfredsstillende Maade,
vil der kræves ikke blot større Arbejdsrum end de, der nu er
til Raadighed paa det meteorologiske Institut, samt Ansæt-
telse af en jordbrugskyndig Mand, men det vil ogsaa være
nødvendigt, at man søger at bevare et passende Antal godt
beliggende og godt fordelte klimatologiske Stationer, der op-
retholdes som faste gennem Tiderne uden Brud paa lagt-
tagelsesrækkerne. Yderligere vil det være nødvendigt, at den
lidet omfattende og meget kortfattede Offentliggørelse af de
meteorologiske Data, som nu finder Sted, afløses af hyppige,
populære, men instruktive klimatologiske Meddelelser, der
gennem Bladene faar en saa vid Udbredelse som muligt.
Endelig gjorde Selskabet opmærksom paa den Betydning,
som Udgivelsen af et videnskabeligt meteorologisk Tidsskrift
vil have, og at det maa anses for meget ønskeligt, at Vejr-
tjenesten ved det meteorologiske Institut bliver udvidet, særlig
i Høsttiden, saaledes at Meddelelserne fra Institutet i Løbet
af nogle faa Timer kan være kendte over hele Landet af Land-
mændene.
Efter at Meteorologisk Institut havde modtaget denne Be-
tænkning, anmodede det Selskabet om at sende en Repræ-
sentant til et Møde for sammen med Institutet og en Repræ-
sentant for Landbohøjskolen, der ogsaa havde foreslaaet Mini-
steriet en Udvidelse af Institutet, nærmere at forhandle Sagen.
Lensbaron Rosenkrantz deltog paa Selskabets Vegne i denne
Forhandling. Saa hørte Selskabet ikke noget til Sagen før i
1912, da Ministeriet sendte til dets Erklæring en Betænkning
fra Institutet, i hvilken dette kom nærmere ind paa Selskabets
Indstilling af 1907, som det stillede sig meget velvillig til,
idet det dog gjorde opmærksom paa, at Forslagenes Gennem-
førelse vilde kræve en betydelig Statsbevilling baade en Gang