Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

METEOROLOGISKE UNDERSØGELSER 115 I 1872 besluttede Staten at oprette et meteorologisk Insti- tut, der traadte i Virksomhed den 1. April Aaret efter og overtog den af Selskabet hidtil udfoldede Virksomhed*)* Denne ophørte altsaa, og en Aarrække skulde hengaa, før Selskabet atter optog meteorologiske Spørgsmaal. Da der i Foraaret 1907 skete et Direktørskifte i Institutet, henstillede Professor A. Oppermann til Selskabet at søge ud- viikct, at Institutet blev udvidet, saaledes at det kunde tage en Del Landbrugsspørgsmaal op til Undersøgelse. Da Sel- skabet gerne vilde medvirke hertil, nedsatte det til Sagens nærmere Belysning et Udvalg, bestaaende af Professor Opper- mann, Lensbaron Rosenkrantz, Rosenholm, og Afdelingschef ved Institutet Willaume-.Jantzen. Udvalget afgav en Betænk- ning, i hvilken det anførte en Række meteorologiske Iagtta- gelser, som det vilde være til Gavn for Landbruget at faa anstillede. Betænkningen blev tiltraadt af Selskabet, og efter Forhandlinger med enkelte andre — navnlig var Statskon- sulent K. Hansen Selskabet til stor Nytte under dets Over- vejelser — blev den, ret væsentlig suppleret, indsendt til Landbrugsministeriet med Henstilling om at lade den gsa videre til Marineministeriet, under hvilket Institutet hører. I den udførlige Betænkning gjorde Selskabet først op- mærksom paa, at visse Sider af Landets og de forskellige Egnes almindelige Klima trænger til at undersøges fyldigere end hidtil. Dette gælder om Vindstyrken, Vindretningen, Sol- skinnet og Luftens Fugtighed, alt særlig i de 7 Maaneder April Oktober, der har størst Betydning for Jordbruget. Endvidere er der i det lokale Klima en Række Spørgsmaal af fremragende Vigtighed, som endnu for en stor Del venter paa deres Løsning. Som saadanne Spørgsmaal kan fremhæves: Hvorledes virker Terrænet paa Vindstyrken? Hvor skraat blæser Vinden nedad? Kan en Luftstrøm, der er koldere eller varmere end Jordluften, paavirke dennes Temperatur, og hvilken Betydning har i saa Henseende Terrænets Heldnings- grad og Heldningsretning, Jordbundsdækket, Jordarten og Jordens Lejringsmaade? Hvorledes paavirkes Nedbørsforhol- *) Til I lanlæggeisen af Institutets Arbejde nedsatte Marineministeriet en Komite, og efter Anmodning indtraadte 2 af Landhusholdningsselskabets meteo- rologiske Komite (Fjord og Jul. Thomsen) i denne. 8*