Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
196 HUSDYRBRUGET Esbjerg-Storbritannien var i disse Aar gentagne Gange fremme, og allerede 1881 havde Indenrigsminister Skeel foreslaaet St.atsdrift, men Folketinget vilde ikke gaa med hertil. Ogsaa inden for Selskabet blev Sagen drøftet, saaledes paa et Bestyrel- sesmøde i 1889, paa hvilket flere Talere anbefalede Stats- driften. Paa Mødet stillede Folketingsmand Busk følgende Forslag: »Bestyrelsen beslutter at udtale, at det i Landbru- gets Interesse maa anses for ønskeligt, at Forbindelsen mel- lem Danmark og England over Esbjerg maatte overgaa til Statsdrift og tillader sig at anbefale denne Sag til Indenrigs- ministeriets Velvilje.« Da Spørgsmaalet imidlertid var af stor Rækkevidde, og Resolutionens Vedtagelse kunde tages som et Præcedens for Overgang til Statsdrift paa andre Linjer, vilde Bestyrelsen ikke fremkomme med en saa direkte Henstil- ling, derimod vedtog den enstemmigt følgende af Forpagter, Kammerjunker v. Rosen stillede Forslag: »Overbevist om, at Indenrigsministeren (den Gang Godsejer Ingerslev) fremdeles vil have sin Opmærksomhed henvendt paa Udviklingen af Eksportruten via Esbjerg til Gavn for Producenterne, gaar Bestyrelsen over til den næste Sag paa Dagsordenen.« Af Selskabets Virksomhed i 1880’erne for at skabe gode Trans- portforhold i al Almindelighed for Landbruget kan fremhæves, at det 1884 i en Indstilling til Ministeriet udtalte Ønsket om, at Landbruget ved en Revision af Fragttakster, Ruter og I?orsendelse paa de danske Statsbaner maatte faa Lejlighed til at fremføre de Ønsker, som det nærede angaaende disse Forhold. Den 29. Sep- tember 1886 udkom der en kgl. Anordning om Oprettelsen af et raadgivende Jærnbaneraad, som skulde bestaa bl. a. af 19 Repræ- sentanter for de forskellige Erhverv. Heraf skulde Landbruget have 5, der valgtes af Ministeriet blandt 15 af Landhusholdningsselska- bet udpegede Mænd. I den Anledning afholdtes et ekstraordinært Bestyrelsesmøde, paa hvilket Præsidiet foreslog, at Selskabet skulde søge at faa de forskellige Provinser repræsenterede. Dette ved- toges, Selskabet indstillede 6 Mand fra Jylland, 4 fra Sjælland, 3 fra Fyn og 2 fra Lolland-Falster, og blandt disse valgte Ministeriet som Landbrugets Repræsentanter iRaadet: Lensgreve Chr.Danne- skjold-Samsøe, Forpagter G. Thalbitzer, Turebyholm, Proprietær J. N. Jensen, Skrillingegaard, Hofjægermester F. Friis, Duelund, og Kammerherre S. Skeel, Birkelse. - Dette Jærnbaneraad, »som ikke var velset i Folketinget«, naaede kun at faa afholdt meget faa Møder og fik derfor paa lan^t nær den Betydning, som man ven- tede (»Betænkning afgiven af Statsbaneudvalget af 1911«, S. 61).