Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
198 HUSDYRBRUGET pæiske Lande, der endnu havde denne Ret: Sverige, Norge, Spanien, Portugal. P'remtidig maatte alene Kanada og de Forenede Stater indføre levende Kvæg til Slagtning i Ankomst- havnene, medens alle andre Lande kun maatte indføre slagtet Kvæg. Det engelske Forbud ramte selvfølgelig haardt vor Kvæg- og Faarehandel, først og fremmest de Landmænd, der just havde fedet Kvæg med Salg til England for Øje, dernæst de, særlig jyske, Egne, hvor Kvægholdet hovedsagelig var grun- det paa Opdræt og Fedning. En Trøst, kunde søges dels i, at vor Faareudførsel til Storbritannien var aftagen stærkt i Aarene før Forbudet kom — fra 82,000 Stkr. i Landbrugsaaret 1888— 89 til 23,000 Stkr. i Aaret 1891—92 —, dels i vor voksende Eksport til Tyskland. Her var i 1880’erne Berlin Hovedmar- kedet for dansk Kvæg, men nu var Rhinbyerne det. De første rhinske Kvæghandlere kom herop i 1886, men rigtigt Op- sving tog Handelen først nogle Aar senere, da Opkøberne kom overalt i Danmark som vel sete Gæster, fordi de var gode Købere, som betalte kontant. De fleste danske Kreaturer solgtes i Essen med Krupps store Fabriker, men ogsaa Elber- feldt, Münster, Crefeld, Frankfurt a. M., Køln og mange andre Byer var gode Salgssteder, og medens vor Handel paa England var Konsignationshandel, havde Afsætningen til vore Kunder mod Syd den store Fordel, at Tyskerne kom til os og købte vort Kvæg her i Landet. Vi regnede med en vok- sende Afsætning til gode Priser paa det Marked, der laa ved vor Dørtærskel, og derfor skabte det engelske Forbud ikke saa stor Uro og Ængstelse, som da der i 1870’erne var Tale om at forbyde Indførselen af levende Dyr. Selvfølgelig kunde man imidlertid ikke lade fem være lige og haabe paa, at Fremtiden nok skulde læge alle Saar. Efter Samraad med Selskabet lod Indenrigsministeriet vore to Konsulenter i England, Harald Faber og Joks. Arup, under- søge Afsætningsvilkaarene for dansk Kvæg i Belgien og Nordfrankrig, og der blev gjort et mislykket Forsøg paa at indarbejde et Marked i det første Land. Samtidig gjaldt det om saa meget som muligt at sikre vor Udførsel til Tysk- land. Statskonsulent P. A. Mørkeberg undersøgte paa Sel- skabets Anmodning Udførselsforholdene i Sverige, og det