Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
HUSDYRBRUGET
pæiske Lande, der endnu havde denne Ret: Sverige, Norge,
Spanien, Portugal. P'remtidig maatte alene Kanada og de
Forenede Stater indføre levende Kvæg til Slagtning i Ankomst-
havnene, medens alle andre Lande kun maatte indføre slagtet
Kvæg.
Det engelske Forbud ramte selvfølgelig haardt vor Kvæg-
og Faarehandel, først og fremmest de Landmænd, der just
havde fedet Kvæg med Salg til England for Øje, dernæst de,
særlig jyske, Egne, hvor Kvægholdet hovedsagelig var grun-
det paa Opdræt og Fedning. En Trøst, kunde søges dels i, at
vor Faareudførsel til Storbritannien var aftagen stærkt i Aarene
før Forbudet kom — fra 82,000 Stkr. i Landbrugsaaret 1888—
89 til 23,000 Stkr. i Aaret 1891—92 —, dels i vor voksende
Eksport til Tyskland. Her var i 1880’erne Berlin Hovedmar-
kedet for dansk Kvæg, men nu var Rhinbyerne det. De første
rhinske Kvæghandlere kom herop i 1886, men rigtigt Op-
sving tog Handelen først nogle Aar senere, da Opkøberne kom
overalt i Danmark som vel sete Gæster, fordi de var gode
Købere, som betalte kontant. De fleste danske Kreaturer
solgtes i Essen med Krupps store Fabriker, men ogsaa Elber-
feldt, Münster, Crefeld, Frankfurt a. M., Køln og mange
andre Byer var gode Salgssteder, og medens vor Handel paa
England var Konsignationshandel, havde Afsætningen til
vore Kunder mod Syd den store Fordel, at Tyskerne kom til
os og købte vort Kvæg her i Landet. Vi regnede med en vok-
sende Afsætning til gode Priser paa det Marked, der laa ved
vor Dørtærskel, og derfor skabte det engelske Forbud ikke saa
stor Uro og Ængstelse, som da der i 1870’erne var Tale om
at forbyde Indførselen af levende Dyr.
Selvfølgelig kunde man imidlertid ikke lade fem være
lige og haabe paa, at Fremtiden nok skulde læge alle Saar.
Efter Samraad med Selskabet lod Indenrigsministeriet vore
to Konsulenter i England, Harald Faber og Joks. Arup, under-
søge Afsætningsvilkaarene for dansk Kvæg i Belgien og
Nordfrankrig, og der blev gjort et mislykket Forsøg paa at
indarbejde et Marked i det første Land. Samtidig gjaldt
det om saa meget som muligt at sikre vor Udførsel til Tysk-
land. Statskonsulent P. A. Mørkeberg undersøgte paa Sel-
skabets Anmodning Udførselsforholdene i Sverige, og det