Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUSDYRBRUGET
199
viste sig, at dette Land lod foretage en Undersøgelse af alle
de Dyr, som sendtes til Danmark og Tyskland. Selskabet
indbød derefter ledende Veterinærer og Repræsentanter for
Kreaturkommissionærerne til et Møde, paa hvilket der op-
naaedes Enighed om Maaden, hvorpaa et virksomt Tilsyn
med de Dyr, vi udførte, kunde ordnes Landet over. Ministe-
riet blev gjort bekendt med disse Forhandlinger og anmodet
om at tage Sagen i sin Haand, hvad det gjorde.
I Oktober 1892 viste Mund- og Klovesygen sig i en Besæt-
ning i Sorø Amt. Straks blev der taget energiske Forholds-
regler for at hindre Sygdommen i at brede sig, men springende
og uberegneligt dukkede den op snart hist og snart her. Og
i November forbød Overpræsidenten i Slesvig og Holsten
Indførselen af Drøvtyggere og Svin landværts som søværts
til Hertugdømmerne, der var fri for Mund- og Klovesyge,
medens den ellers optraadte stærkt i Tyskland. Forbudet
medførte Vanskeligheder og Tab, da Fedestaldene i Jylland
var fulde og meget Kvæg tjenligt til Afgang. Jyderne satte
derfor selv en Dampskibsrute i Gang fra Aalborg over Frede-
rikshavn til Hamborg samt formaaede Det Forenede Damp-
skibsselskab til midlertidigt at optage Ruten Esbjerg-Hamborg,
som blev stærkt benyttet. Snart efter indløb en ny Jobspost:
i Begyndelsen af Marts Maaned 1893 blev Preussens Nord-
grænse lukket for Indførsel af Drøvtyggere og Svin. Senere
paa Maaneden blev imidlertid Indførselen til Warnemünde,
Lybæk og Kiel tilladt, nlod at Kreaturerne slagtedes paa
Ankomststedet, og i Juni s. A. tillodes betingelsesvist Ind-
førsel ad Jernbanen af Kvæg og Svin fra Jylland til Slagte-
husene i Kiel og Hamborg.
Under disse for Afsætningen til vor Hovedkunde saa usikre
Forhold blev Spørgsmaalet om Udførsel af slagtet Kvæg til
Storbritannien rejst paany. I Marts 1893 afholdt Selskabet
et Møde i Esbjerg med Repræsentanter for Fællesforeningerne
og en Del jyske Kvægeksportører m. fl. for at drøfte, hvilke
Foranstaltninger der burde søges gennemførte dels for at bevare
vor Udførsel til Tyskland og dels for at faa en Eksport af Kød
til England i Stand. Dagen efter Mødet sendte Selskabet
en Indstilling herom til Ministeriet, der tilsagde det Dækning
af Udgifterne ved de Foranstaltninger, som det traf efter