Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
218
HUSDYRBRUGET
dyr, vi kunde undvære til Udførsel, hvis vi ikke skulde skade
den hjemlige Avl. Der var den Forskel paa Udførselen til Rus-
land og Argentina, at det første Land købte 2. Klasses Dyr,
men vilde vi gøre os Haab om af vinde Fodfæste i Argentina,
maatte det være med udsøgte Dyr. Skade kunde det imidler-
tid ikke gøre at faa Sagen undersøgt, hvorfor Selskabet i Be-
gyndelsen af 1906 satte sig i Forbindelse med det danske Gene-
ralkonsulat i Buenos Ayres og sendte det en Del Fotografier og
Stambøger samtOplysninger om vort Kvægs Vægt og Mælke-
ydelse, om Priser, Fragtforhold m. m. Konsulatet ansøgte der-
efter om Indførselstilladelse for dansk Kvæg, men Tilladelsen
blev nægtet.
I 1909 var Spørgsmaalet atter fremme, det rejstes af vort
Udenrigsministerium, der mente, at hvis Danmark vilde til-
lade Indførsel af frosset argentinsk Kød, vilde Argentina aabne
for vore Avlsdyr og afslutte en Handelstraktat med Danjnark.
Selskabet fik Lejlighed til at udtale sig om Sagen. Det fremhæ-
vede i en meget udførlig Betænkning, at selvfølgelig vilde det
være ønskeligt at faa afsluttet en Handelstraktat med Argen-
tina, men Selskabet maatte bestemt fraraade, at den blev op-
naaet paa Betingelse af, at der blev givet Indførselstilladelse
for det frosne argentinske Kød. Selskabet begrundede ind-
gaaende, hvorfor det ikke kunde tilraade, at Danmark for at
opnaa en saa problematisk.og sandsynligvis ringe Fordel, som
Argentinas Aabning for vort levende Kvæg vilde være, skulde
tillade Indførselen af argentinsk Kød og derved udsætte os
for den betydelige Risiko, der kunde følge heraf, baade paa det
hjemlige og navnlig paa vore udenlandske Kødmarkeder. Efter
Afgivelsen af denne Betænkning hørte Selskabet ikke mere til
Sagen.
Det er ikke blot med Spørgsmaal angaaende Udførselen af
vore Husdyr og disses Produkter, Selskabet har beskæftiget
sig, men ogsaa Foranstaltninger vedrørende Husdyravlens
Udvikling indadtil har lagt Beslag paa dets Tid og Arbejde.
Dette gælder saaledes om Svineavlen. Da omtrent ved for-
rige Aarhundredes Midte Forholdene for Svineholdet ændre-
des, da det ikke længere blev afhængigt af Skovbruget