Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

PLANTEKULTUREN _____ 239 sygen samt Rust- og Brandsvampe, og skriftlig og mundtlig, paa Landboforeningsjnøder og andre Steder, slog han til Lyd for Ukrudtets Tilintetgørelse og Sygdommenes Bekæmpelse. Nielsens Undersøgelser vakte Opmærksomhed og satte Sindene i Bevægelse, men endnu mere laante Landbostanden ham Øre, naar han fortalte ojn sine Forsøg med Kulturplanter og Græs- markernes rette Behandling. Grundene til, at han forholdsvis hurtig slog igennem, var navnlig to: altid søgte han saadanne Opgaver, der laa lige for, og som det var af haandgribelig Be- tydning for Landmanden at faa Rede paa, og han, den selv- hjulpne med praktisk Arbejde fortrolige Mand, fremlagde sine Erfaringer og besvarede de til ham rettede Forespørgsler paa en saa ligeud, let fattelig Maade, at det kun var Sinkerne, der ikke kunde drage Belæring heraf. Vel kunde Nielsens Frem- stilling undertiden være for bredt anlagt, og der kunde i hans Maade at tale og docere paa være noget af en H. C. Andersens naive Selvglæde, men Ingen kunde dog undgaa at faa det mest levende Indtryk af den rige Erfaring og samvittigheds- fulde Undersøgelse, der laa bag Mandens Gerning. Han var som faa andre fortrolig med Danmarks Flora, og han ejede sjældne Betingelser for at trænge ind i dens Forhold. Hvad Ita- lien er for nogle, og hvad Norge er for andre, var det danske Bondeland for ham, det forjættede Land, der ejede hans Ung- doms og Manddoms Kærlighed. Han var fra Drengeaarene af Vant til at færdes ude i Naturen, og som faa var han kendt med den, han ejede en intuitiv Evne til paa sin Vej at opdage, hvad der var af Interesse for ham, et medfødt skarpt og i Tidernes Løb yderligere skærpet Blik for Planteverdenen og dens For- hold, dem en stærk Hukommelse trofast bevarede til senere Brug. Ved Siden deraf var han en saare flittig Mand, levende i og for sit Arbejde, men paa den anden Side ejede han ogsaa Flidens negative Mærke, Mangel paa Tid, og dette paa Grund af, at han ikke tilstrækkelig forstod at koncentrere sin Tid og Kraft, og selv syslede han med alt, baade med det væsentlige og uvæ- sentlige, med Helheden som med Detaillerne. Efterhaanden som hans Forsøgsvirksomhed voksede, var det dedor vanske- ligt for ham at faa Tid til paa fyldestgørende Maade at røgte Skolemester-Arbejdet, og skulde han fortsætte med den første, maatte han fritages for en Del af det sidste.