Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
240
PLANTEKULTUREN
I Juli Maaned 1877 ansøgte Nielsen, formodentlig efter
Samraad med Lensgreve Holstein, der den Gang var Præsident
i Landhusholdningsselskabet, dette om en aarlig Understøt-
telse paa 5 eller 6 Hundrede Kroner for at blive sat i Stand til
at lønne en eksamineret Medhjælper ved Skolen. Han motive-
rede Andragendet med, at derved vilde han faa Tid til at be-
arbejde en Del af det indsamlede Materiale, fortsætte sine Un-
dersøgelser over Græsmarkerne og anstille Forsøg med de til
Dyrkning tjenlige Foderplanter, udvide sine Undersøgelser
til alle de for Landbruget mest skadelige Ukrudtsplanter og
navnlig fortsætte Iagttagelserne over Snyltesvampe og Mid-
lerne til deres Bekæmpelse. Da Selskabet mente, at det burde
sikre Landbruget Nielsens værdifulde Hjælp, tilstod det ham
en aarlig Understøttelse af 600 Kr. for at sætte ham i Stand til
at fortsætte sine Undersøgelser og vedblivende yde Landmæn-
dene Vejledning. Understøttelsen viste sig snart at være util-
strækkelig, og Selskabet indledede derfor med Ministeriet
Forhandlinger, der førte til, at der paa Finansloven for 1882—
83 blev bevilget et Beløb af 2000 Kr. til Honorar for en Kon-
sulent i Plantekultur under Selskabet. Paa dettes Opfordring
overtog Nielsen denne Stilling fra 1. April 1882. Af egne Midler
ydede Selskabet ham 1000 Kr. aarlig til Lønning af en Med-
hjælper. Da Begrebet »Plantekultur« imidlertid er saa omfat-
tende, at en enkelt Mands Tid og Kraft langtfra kan magte de
herhenhørende Opgaver, og da der allerede var organiseret
Virksomhed fra anden Side vedrørende enkelte af Plantekul-
turens Grene — Hvede- og Bygdyrkning, Frøundersøgelse m.
? udtalte Selskabet i Ansættelsesskrivelsen til P. Nielsen,
at det »vilde sætte særlig Pris paa, at De navnlig fastholder de
3 Opgaver, til hvis Løsning De hidtil med saa stor Dygtighed
og Energi har bragt væsentlige Bidrag, nemlig Græsmarker-
nes Forbedring, de forskellige Foderurters Dyrkning og Ukrud-
tet samt Midlerne til dets Ødelæggelse, men paa hvilke Om-
raader der dog endnu stadig er meget tilbage at opklare, lige-
som der ogsaa i og for sig foreligger et lige saa stort som be-
sværligt og vanskeligt Arbejde i denne Sag, naar det gælder om
at skaffe den erhvervede Indsigt og de rette Frejngangsmaader
Indgang i Befolkningen. Det er en Raadgivers Virksomhed
paa disse Omraader, man anmoder Dem om at overtage, saa-