Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

250 PLANTEKULTUREN Venner end den stille og bramfri Møller-Holst, hvis levende In- teresse for Plantekulturen i 1876 gav* sig et nyt Udslag, idet »Foreningen for indenlandsk Frøavl« (eller som den fra 1880 kaldtes »Foreningen til Kulturplanternes Forbedring«) stif- tedes paa hans Tilskyndelse. Foreningen bød ikke. Medlem- merne særlig Begunstigelse, men dens Undersøgelser kojn Al- menheden til Gode. Den arbejdede bl. a. for at fremkalde Dyrk- ning af de for vort Land særlig egnede Frøarter og søgte ved Udstillinger, skriftlige Meddelelser og paa anden Vis at skaffe ægte Frøsorter Indgang. Blandt den Kreds af ansete Mænd, som indbød til Indmeldelse i Foreningen og dannede dens før- ste Bestyrelse, fandtes to af Landhusholdningsselskabets Præ- sidenter, Tesdorpf og Jørgensen, og i en Aarrække støttede Selskabet Foreningen paa forskellig Maade: ved et aarligt Pengebidrag paa 3 til 500 Kr., ved at understøtte Foreningens Funktionærer til at kunne foretage uddannende Rejser, ved at købe et betydeligt Antal Eksemplarer til Uddeling af de af den udgivne Beretninger om »Landbrugets Kulturplanter« og ved at foranledige, at der fra anden Side —• Indenrigsministeriet, det Classenske Fideikommis, det Raben-Levetzauske Fond — blev ydet den Understøttelse. Da Forsøgsvirksomheden paa Planteavlens Omraade ved Statens Bevillinger efterhaanden tog stærkt Opsving, besluttede Foreningen at ophøre med Virk- somheden med Udgangen af Aaret 1893. Dens Ejendele over- gik til Landhusholdningsselskabet. Landhusholdningsselskabets Hvedeudvalg. Squa- rehead Hveden blev i 1874 af Markfrøkontoret indført fra Skot- land og for første Gang udsaaet her i Landet. Straks bredte den sig stærkt, men i Vinteren 1880—81 var vore Hvedemarker for en stor Del frosset bort, og Landmændene kastede Skylden paa Squarehead Hveden, som de frakendte tilstrækkelig Haard- førhed for vore Klimaforhold. Men i Virkeligheden var ogsaa Størstedelen af de andre her i Landet dyrkede Hvedesorter gaaet bort i den abnorme Vinter- og Foraarsperiode, selv om Squarehead Hveden som mindst akklimatiseret muligvis nok blev værst medtaget. Samtidig klagede Møllerne over Squarehead Hvedens ringe