Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

PLANTEKULTUREN 251 Malingsevne: den var vanskelig at behandle paa Møllen, og dens Mel gav ikke tilstrækkelig »højt« Brød, da Kærnens Glu- tenindhold ikke syntes stort nok hertil. I September Maaned 1881 rettede Mølleejer Weis, Aarhus, paa egne og Kollegers Vegne en Opfordring til Selskabet om at iværksætte Forsøg og Undersøgelser vedrørende vort Lands Hvedeavl med det Maal for Øje at søge tilvejebragt Hvedesor- ter »som ved Siden af at give et kvantitativt tilfredsstillende Udbytte er haardførere end de nu almindelig dyrkede Hvede- sorter og derhos bedre end disse tilfredsstille de Fordringer, som Forbrugerne stille med Hensyn til Hvedens kvalitative Egen- skaber«. Endvidere tilbød en Del Ejere af større Dampmøller aarlig i 5 Aar at tilskyde 1500 Kr. til Opgavens Løsning. Naar Møllerne netop paa det daværende Tidspunkt rettede denne Anmodning til Selskabet, var Grunden hertil vistnok den, at Hvedearealet voksede og med det Udførselen af Hvede. Det første udgjorde i 1866 ca. 53000 ha, ti Aar senere ca. 62000 ha, medens vor Eksport, der i 1860’ernes Slutning kun naaede 12% Mill, kg i aarligt Gennemsnit, fra Midten af 1870’erne tog stærkt Opsving og i Tiaarets sidste fire Aar udgjorde gennem- snitligt 53 Mill, kg om Aaret. Vore Møllere forlod altsaa for en væsentlig Del det rolige, ikke meget fordringsfulde Hjemme- marked og maatte konkurrere paa det aabne Verdensmarked. Paa dette var Konkurrencen langt mere paagaaende, Fordrin- gerne til Kvaliteten langt strængere, hvortil kom, at Udlandets Mølleindustri netop i hine Aar havde gjort betydelige tekniske Fremskridt Med den skærpede Konkurrence, vore Møllere blev udsat for, fik de selvfølgelig ogsaa Blikket skærpet for de Mang- ler, der kunde klæbe ved den danske Melproduktion og som de var tilbøjelige til at tilskrive Squarehead Hvedens store Ud- bredelse i de senere Aar. Samme Aar som Møllernes Opfordring fremkom foreslog Tesdorpf paa et Bestyrelsesmøde, at Selskabet skulde have sin Opmærksomhed rettet paa, om der kunde paapeges Hvedeva- rieteter og Dyrkningsmaader, der kunde fyldestgøre de Krav, der stilledes saavel fra Producenternes som Forbrugernes Side. Heri erklærede Bestyrelsesraadet sig enigt, og i 1882 nedsatte Selskabet sit Hvedeudvalg, som kom til at bestaa af: Konfe- rensraad Tesdorpf (Formand), Dampmøller Bay, Nakskov, For-