Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
252 PLANTEKULTUREN pagter F. Bokelmann, Nørregaard, Forpagter Brohm, Bavelse, Godsejer E. Holm, Lerkenfeldt, Møller A. Weis, Aarhus, og Dampmøller Ruboiv, København. Ved den sidstes Død ind- traadte Bagermester Lichtenberg i Udvalget. Til dette knytte- des Landbrugskandidat Chr. Sonne som Forsøgsleder og cand. phariu. E. Gottlieb som Kemiker, og paa Selskabets Budget for 1882—83 blev der stillet 2000 Kr. til Raadighed til Forsøgene. Snart viste det sig imidlertid, at disse vilde blive en Del dyrere end paaregnet trods den store Offervillighed de ikke faa Land- mænd viste, til hvilke Selskabet henvendte sig om Forsøgsare- aler. En Anmodning til Regeringen førte imidlertid til, at der paa Finansloven for 1883—84 blev bevilget Selskabet 4000 Kr. til Forsøgene, og dette Beløb blev ydet ogsaa paa de følgende Finanslove. Hvedeudvalgets Forsøg faldt i det store og hele i to Afsnit, af hvilke det første strakte sig til 1896, det sidste til 1903, da Udvalget blev ophævet. Forsøgslederen, Forpagter Sonne, an- gav i et Foredrag, som han holdt i Selskabet 1896, at den Op- gave, Udvalget stillede sig ved dets Dannelse, var »at udfinde de Hvedesorter, som med den størst mulige Ydeevne under vore Forhold forbandt bedst mulig Kvalitet og Haardførhed, samt at belyse Dyrkningsvilkaarenes Evne til at befordre de saaledes søgte Egenskaber«. Optagelsen af Dyrkningsforsøg i Praksis maatte altsaa ligge først for, de blev iværksatte i Efter- aaret 1882 i 6 forskellige Jordbrug og havde i det væsentlige til Hensigt at undersøge Hvedesortens og Jordbundens Evne til at paatrykke Hvedeafgrøden sit Særpræg. Kvalitative Under- søgelser gik Haand i Haand med Dyrkningsforsøgene: en ke- misk Analyse af Hvedeprøverne, en Formaling af disse paa et dertil anskaffet lille Forsøgsmølleri og endelig en kemisk Ana- lyse af det saaledes udvundne Mel. I Forbindelse hermed fore- toges Bagning af Melet til almindeligt Franskbrød, hvis Kvali- tet bedømtes. De først anlagte Forsøg omfattede bl. a. Dyrkning af 2 Hve- desorter avlede under Fastlandsklima, 2 Sorter avlede under Øklima samt 2 dansk avlede Squarehead Prøver. Det fremgik af Forsøgene, at Hvedesorten, Aargangen og Avlsstedet hver for sig udøver betydelig Indflydelse paa Hvedekornets Kvæl- stofindhold og dets Indhold af Gluten, samt at den sværere Jord