Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

PLANTEKULTUREN 253 gennemgaaende tildeler Hvedeafgrøden en højere Kvælstof- og Glutenprocent end den lettere Jord. Der fastsloges Resul- tater med Hensyn til Indflydelsen af Saatid, Saamængde, Høst- tid, Hvedens Nedbringning til forskellig Dybde og Udbyttet efter henholdsvis Radsaaning og Bredsaaning. Endvidere blev der straks fra Forsøgenes Iværksættelse foretaget sammenlig- nende Dyrkningsforsøg med et større Antal Hvedesorter af udenlandsk og indenlandsk Oprindelse og med forskellige Stam- mer af Squarehead Hvede af dansk og fremmed — tysk, en- gelsk, skotsk —- Oprindelse. Endelig blev der foretaget en Række Bagningsforsøg. De Forudsætninger, under hvilke Udvalgets Forsøgsvirk- somhed optoges, blev betydelig forrykkede i Aarenes Løb. De blev det alene af den Grund, at den Anke mod Squarehead Hveden, som fra Møllernes Side angaves som Hovedanken, Mangelen paa Haardførhed, i Aarenes Løb faldt bort af sig selv. De blev det dernæst, fordi vor Mølleindustri efterhaanden kom til at virke under andre Vilkaar, end da Forsøgsvirksomheden optoges. Vi havde den Gang en stor Overskudsudførsel af Hvede og Mel, men den gik hurtigt og stærkt tilbage, og i Femaaret 1896—1900 havde vi en betydelig Overskudsindførsel. Mølle- industrien blev altsaa henvist til fra Udlandet at supplere Ind- landets Produktion og naturlig holde sig til de Hvedeproduk- tioner, som maatte foretrækkes for at de Fordringer, som stil- ledes til Melets Kvalitet, kunde opfyldes. Og fra Møllernes Side blev det i 90’ernes Midte indrømmet, at som Squarehead Hve- den nu blev produceret her i Landet, opfyldte den enhver rime- lig Fordring med Hensyn til Ydeevne, Haardførhed og Kvali- tet, hvorfor de tilraadede Landmændene at holde fast Ved den. Forsøgslederen Forpagter Sonne fremhævede i et Foredrag i Selskabet som Resultater af Dyrkningsforsøgene til 1896 føl- gende: 1) Squarehead Hveden har ved Udvalgets indtil 1896 gennemførte Forsøg hævdet sin absolute Overlegenhed overfor de talrige Hvedesorter, med hvilke den har været sammenlig- net. 2) Dens forholdsvise stive Straa og gode Aksform maa i Forbindelse med dens i Aarenes Løb vundne Akklimatisering udpege den som et fortrinligt Grundlag for Udvikling af Stam- mer med den for vore Forhold størst mulige Dyrkningsværdi. 3) Forsøgene vedrørende Hvedens Saatid har udpeget den mid-