Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
INDLEDNING 9 Tid af større, ansete Landboforeninger — Maribo Amts øko- nomiske Selskab, Fyns Stifts patriotiske Selskab, Randers Amts Husholdningsselskab, Holbæk Amts økonomiske Sel- skab m. fl. — men alle var de provinsielle Foreninger, ingen af dem omfattede det hele Land, som Landhusholdningssel- skabet gjorde det, ingen af dem havde en saa glorværdig og lang Historie som dette at se tilbage paa, og ingen ejede en Autoritet, en Anseelse, et økonomisk Rygstød som Land- husholdningsselskabet. Paa de store Landssammenslutninger — De samvirkende danske Landboforeningers, Husmands- foreningernes, Andelsforeningernes, Mælkeribrugets, Have- og Skovbrugets o. s. v. — som nu hver paa sit Omraade ud- fører et stort Arbejde, var der den Gang end ikke tænkt. For Landbrugets Foregangsmænd var derfor Landhushold- ningsselskabet det naturlige, selvskrevne Samlingssted, hvad enten det gjaldt om at bringe Erfaringer fra Udlandet til Land- mændenes Kundskab eller at slaa til Lyd for nye Foranstalt- ninger og gennemføre Forslag til Landbrugets fælles Gavn. Saa vist som det er Mænd, der skaber Historien, saa givet er det, at en Forening eller en Institution kun kan skabe sin Historie ved Hjælp af de Mænd, der virker i og for den. Der- for staar ogsaa Landhusholdningsselskabet i Gæld til de mange dygtige Mænd, der for et halvt Hundrede Aar siden virkede gennem det. Som det gaar Menneskene, gaar det ogsaa Forenin- gerne, der er Tider til Hvile og Ro, til »ledige Timer«, og der er Tider rige paa koncentreret Arbejdsydelse. I høj Grad gælder det sidste om de Aar, der nu kom for Selskabet, og her- for kunde det takke dets ledende Mænd i hine Aar. Som bekendt blev Nutidsperioden i vort Landbrug ind- ledet i 1870’erne, altsaa umiddelbart efter Selskabets Hun- dredaarsfest. Men en ny Tid begynder selvfølgelig ikke brat, den kan ikke dateres fra et bestemt Aar, men den bygger paa Fortiden og har sine Rødder i denne. Det Arbejde, der nu laa for, var derfor dels en Fortsættelse af tidligere Aars Gerning, dels en Forberedelse af og en Virksomhed for at fremme Over- gangen til »det nye System«, til den industrielle og fremadskredne Periode, i hvilken Husdyrholdet og ikke længere Kornpro- duktionen blev Grundlaget for Landbruget og Rovdriften veg for Erstatningsdriften, da den voksende Udførsel af Husdyr-