Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
260
PLANTEKULTUREN
kerroen. Interessen for Dyrkningen af denne Vaagnede hos
Landmændene, og Brødrene Erhard og Johan Frederiksen, E.
Tesdorpf, G. A. Hagemann o. a. blev Sukkerroekulturens ivrige
Talsmænd. Da nogle smaa Dyrkningsforsøg med Sukkerroer,
Landhusholdningsselskabet lod afholde rundt om i Landet, gav
et tilfredsstillende Resultat, gik man i Gang med at søge en In-
dustri opbygget paa Avl af Sukkerroer. 1873 blev det første
Aar, i hvilket vi paa større Arealer dyrkede disse til Fabrikati-
onsbrug, og samme Aar byggedes de 2 første Sukkerfabrikker
i Odense og Højbygaard, paa Initiativ henholdsvis af Tietgen
og Brødrene Frederiksen. Det viste sig imidlertid vanskeligt at
faa Landmændenes Interesse for Sagen vakt til Gavns, og for
at bidrage hertil lod Selskabet i 70’erne afholde flere Foredrag
om Sagen, saaledes af Godsejer P. Ingerslev, Marselisborg,
Redaktørerne Erhard Frederiksen og S. C. A. Taxen samt Etats-
raad Tesdorpf, ligesom Selskabet ogsaa paa anden Maade slog
til Lyd for Kulturen.
Efterhaanden kojn man over den træge Modstand eller
klamme Ligegyldighed, som saa ofte møder det nye, Dyrk-
ningen af Sukkerroer blev betydelig udvidet, og da den kunde
give en god Indtægt paa Tider, da Priserne paa Landmandens
øvrige Produkter var meget trykkede, rejste der sig i 1890’er-
nes Begyndelse og navnlig i 1894 en stærk Bevægelse for Op-
rettelsen af nye Fabrikker. Modsat tidligere gjaldt det nu om
at slaa koldt Vand i Blodet. Hvis man gik for stærkt paa, vilde
Overproduktion med en derved nødvendiggjort men meget
problematisk Udførsel af Sukker blive Følgen, og Selskabet
nedsatte derfor et Udvalg for at undersøge alle herhen hørende
Forhold og retlede Bevægelsen. Udvalget bestod af følgende:
Kammerherre Castenschiold (Formand), Folketingsmand, En-
treprenør N. Andersen, Søholm, Forpagter Beck, Marselisborg,
Proprietær Eskildsen, Jerlevgaard, Redaktør Erhard Frederik-
sen, Direktør G. A. Hagemann, Fabrikejer Kjærulff, Slagelse,
Direktør Kjær, Maribo, Baron Lerche, Benzonsdal, Grosserer
M. Melchior, Hofjægermester W.deNeergaard, Faarevejle, Fol-
ketingsmand Oasen, Kammerjunker A. Tesdorpf, Pandebjerg,
og Ingeniør Zahrtmann. Udvalget afgav en Betænkning til Sel-
skabet, i hvilken det redegjorde for Klimatforholdenes Indfly-
delse paa Udbyttet af Sukkerroer, de direkte og indirekte For-