Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
260 PLANTEKULTUREN kerroen. Interessen for Dyrkningen af denne Vaagnede hos Landmændene, og Brødrene Erhard og Johan Frederiksen, E. Tesdorpf, G. A. Hagemann o. a. blev Sukkerroekulturens ivrige Talsmænd. Da nogle smaa Dyrkningsforsøg med Sukkerroer, Landhusholdningsselskabet lod afholde rundt om i Landet, gav et tilfredsstillende Resultat, gik man i Gang med at søge en In- dustri opbygget paa Avl af Sukkerroer. 1873 blev det første Aar, i hvilket vi paa større Arealer dyrkede disse til Fabrikati- onsbrug, og samme Aar byggedes de 2 første Sukkerfabrikker i Odense og Højbygaard, paa Initiativ henholdsvis af Tietgen og Brødrene Frederiksen. Det viste sig imidlertid vanskeligt at faa Landmændenes Interesse for Sagen vakt til Gavns, og for at bidrage hertil lod Selskabet i 70’erne afholde flere Foredrag om Sagen, saaledes af Godsejer P. Ingerslev, Marselisborg, Redaktørerne Erhard Frederiksen og S. C. A. Taxen samt Etats- raad Tesdorpf, ligesom Selskabet ogsaa paa anden Maade slog til Lyd for Kulturen. Efterhaanden kojn man over den træge Modstand eller klamme Ligegyldighed, som saa ofte møder det nye, Dyrk- ningen af Sukkerroer blev betydelig udvidet, og da den kunde give en god Indtægt paa Tider, da Priserne paa Landmandens øvrige Produkter var meget trykkede, rejste der sig i 1890’er- nes Begyndelse og navnlig i 1894 en stærk Bevægelse for Op- rettelsen af nye Fabrikker. Modsat tidligere gjaldt det nu om at slaa koldt Vand i Blodet. Hvis man gik for stærkt paa, vilde Overproduktion med en derved nødvendiggjort men meget problematisk Udførsel af Sukker blive Følgen, og Selskabet nedsatte derfor et Udvalg for at undersøge alle herhen hørende Forhold og retlede Bevægelsen. Udvalget bestod af følgende: Kammerherre Castenschiold (Formand), Folketingsmand, En- treprenør N. Andersen, Søholm, Forpagter Beck, Marselisborg, Proprietær Eskildsen, Jerlevgaard, Redaktør Erhard Frederik- sen, Direktør G. A. Hagemann, Fabrikejer Kjærulff, Slagelse, Direktør Kjær, Maribo, Baron Lerche, Benzonsdal, Grosserer M. Melchior, Hofjægermester W.deNeergaard, Faarevejle, Fol- ketingsmand Oasen, Kammerjunker A. Tesdorpf, Pandebjerg, og Ingeniør Zahrtmann. Udvalget afgav en Betænkning til Sel- skabet, i hvilken det redegjorde for Klimatforholdenes Indfly- delse paa Udbyttet af Sukkerroer, de direkte og indirekte For-