Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

PLANTEKULTUREN 259 sammenlignende Dyrkningsforsøg med de forskellige Byg- og Hvedesorter, som i større Mængder udbydes paa Saasædsmar- kedet, b) Forædlingsforsøg, c) Uddeling af gode Stammer til Sædefrø og d) Dyrkning af kontrolleret Stamsæd. Hvede- og Maltbygudvalget ophørte derefter med sin tyveaarige Virksom- hed, der havde medført en betydningsfuld Fremgang i Produk- tionsvilkaarene for Hvede og Byg. Efter den Slutningsberet- ning om Udvalgets Virksomhed, som Forsøgslederen, Forpag- ter Chr. Sonne afgav i Selskabet 1903, blev der bragt Udvalget Landbrugets Tak for dets store Arbejde. Udvalgets Formand an- modede om, at denne Tak maatte blive adresseret til Forsøgslede- ren, thi »det er ham, der har væ- ret den ledende, været Aanden i hele Arbejdet«. Sukkerroedyrkningen. Som bekendt medførte den af Napoleon I i 1806 iværksatte Fastlandsspærring bl. a., at de oversøiske Landes Sukkertilfør- sel til Europa standsede, og Suk- kerfabrikation af Roer begyndte at tage et stærkt Opsving. Ogsaa her i Landet slog man ind paa Dyrkningen af »Sukkerbeder«, saaledes General Juel paa Thorseng og Grev Fr. Ahlefeldt-Laur- vigen, som i 1812 indrettede en lille Roesukkerfabrik ved Trane- kjær paa Langeland. Da Fastlandsspærringen et Par Aar efter ophørte, og Rørsukkeret paany vandt Indgang, blev Fabriken nedlagt. Flere Gange senere blev der hos os slaaet til Lyd for at faa Industrien optagen paany, saaledes af Teknologen Pro- fessor Wilkens i 1830’erne, men det lykkedes ikke at vække In- teressen herfor. Først efter den tyske Roesukkerindustris væl- dige Opsving i 1860’erne, slog Stemningen om herhjemme. Vi savnede en Kulturplante, der kunde bringe Sædskiftet i Har- moni med den stærkt stigende Anvendelse af Driftskapital, der nødvendiggjorde en intensivere Benyttelse af Jorden. Ingen Plante kunde i denne Retning tænkes at passe bedre end Suk- 17*