Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
258 PLANTEKULTUREN dering af tvende danske Bygpartier kunde naa op til 100 pCt., nemlig henholdsvis 8 Kr. 96 Øre og 4 Kr. 48 Øre som den an- givne loco-Pris for respektivt vestlollandsk Byg — i København henført til 1. Bedømmelsesklasse — og jysk avlet, sundt, men smaakornet og mørjktfarvet Byg — i København henført til 7. Bedømjnelsesklasse. Endvidere lod Udvalget 1896,1897,1899 og 1901 dansk Maltbyg fremstille paa den aarlige Bryggeriudstil- ling i London, hvor det stedse med Ære bestod Konkurrencen. Naar denne Præsentation af vort Maltbyg i Udlandet næppe kan siges at have bragt de Resultater, man ventede, skyldtes det dels, at forskellige Forhold medførte, at Danmarks Bygud- førsel aftog stærkt, dels at Konjunkturerne for Afsætningen af en fin Maltvare blev daarligere paa Grund af, at Bryggerierne som en Følge af Udviklingen af Bryggerivirksomhedens Teknik efterhaanden paa visse Punkter stillede mindre strænge For- dringer til Maltbygget. Den som Følge heraf aftagende Pris- forskel mellem en god Maltvare og en ordinær Fodervare be- grænsede her i Landet Territoriet for den egentlige Maltbygavl, og Udvalgets Virksomhed blev fra 90’ernes Midte selvfølgelig paavirket af de forandrede Forhold. Maltbygspørgsmaalet, der fortrinsvis havde været knyttet til Landets begrænsede Malt- bygegne, blev afløst af Bygspørgsmaalet, der tog Sigte paa hele Landets Bygavl og derfor stillede sig sojn egentlig Opgave at udfinde de Bygsorter, der for Landets forskellige Egne besad størst Dyrkningsværdi, uanset om disse var at karakterisere som Maltbygsorter eller Foderbygsorter. Vor hjemlige Avl af Byg blev med andre Ord efterhaanden simplificeret til dels at faa det størst mulige kvantitative Udbytte af Avlen, dels at søge Byggets Kvalitet hævet ved tidlig Udsæd i velbehandlet Jord efter passende Forfrugt samt ved omsigtsfuld Bjergning af Avlen. I Januar Maaned 1903 sendte Hvede- og Maltbygudvalget Selskabet en Skrivelse, i hvilken det bl. a. udtalte, at da der nu bestod »en vel organiseret Plantekultur-Forsøgsvirksomhed«, maatte det anse det for rigtigst, at Udvalget opløstes med Ud- gangen af Finansaaret 1902—03 under den Forudsætning, at dets Virksomhed kunde blive fortsat af »Statens Planteavls- udvalg«. Paa Selskabets Henvendelse erklærede dette sig villig til at fortsætte Forsøgsvirksomheden paa følgende Maade: a)