Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
274 KONSULENTVIRKSOMHEDEN til i Marts Maaned 1877 at indsende til Ministeriet en Skrivelse, i hvilken han fremhævede, at der trængtes til en »langt mere indgribende Vejledning end den, som enkelt Mand vil være i Stand til at yde ved Møder, som kun med liere Aars Mel- lemrum kunne ventes at afholdes i samme Egn«. Særlig vil Indvirkningen paa Gaardmandsstanden være forsvindende, og »dette faar saa meget større Betydning, som det overalt, hvor Husdyravlen indtager et højere Trin, netop er Brugerne af saadanne Ejendomme af Mellemstørrelse, der ere Fremskrid- tets sande Kjernetropper, just ikke selv ledende, men kyndige og dygtige nok til straks at være rede til at optage enhver For- bedring, der udgaar fra de egentlige Ledende«. Nu har vel Land- husholdningsselskabet ansat en Husdyrbrugskonsulent, men »Opgaven er aldeles overvældende for en enkelt Mand«, og Tanken leder derfor hen paa at følge Tysklands og Frankrigs Eksempel ved Ansættelsen af Vandrelærere, ligesom Erfarin- gerne fra Mejeriassistenternes Virksomhed her i Landet »synes at være temmelig opmuntrende«. Indenrigsministeriet sendte Prosch’s Skrivelse til Selskabet med Anmodning om at udtale sig om den. Selskabet svarede, at Landbrugskonsulenter ofte med Held havde virket i Udlandet, ligesom vi selv havde »gode Erfaringer fra en beslægtet Foran- staltning, nemlig Ansættelsen af Mejeriassistenter, men ogsaa Erfaring af mere umiddelbart Art, idet Sagen for saa vidt ikke er ny eller ukendt herhjemme, som der i de sidste Aar har væ- ret ansat en Landbrugskonsulent (Vandrelærer) i Maribo Amt«. Selskabet ansaa derfor Ansættelsen af Landbrugskonsulenter »som baade betimelig og som særdeles nyttig«, men en Hoved- betingelse for, at de kunde virke paa fyldestgørende Maade, vilde være, at de kom til at staa i Landboforeningernes Tje- neste. Der maatte derfor eventuelt finde en Samvirken Sted mellem Staten og Landboforeningerne, forudsat at den første vilde træde til med sin Hjælp. — Efter Modtagelsen af denne Skrivelse henstillede Ministeriet til Selskabet at bringe Spørgs- maalet om Ansættelse af Landbrugskonsulenter under For- handling i Foreningerne »eller fra først af muligen kun med nogle af de større og mere virksomme blandt disse«, for at man kunde vinde disse for en Sag, som baade havde Ministe- riets og Selskabets Sympathi.