Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
KONSULENTVIRKSOMHEDEN
til i Marts Maaned 1877 at indsende til Ministeriet en Skrivelse,
i hvilken han fremhævede, at der trængtes til en »langt mere
indgribende Vejledning end den, som enkelt Mand vil
være i Stand til at yde ved Møder, som kun med liere Aars Mel-
lemrum kunne ventes at afholdes i samme Egn«. Særlig vil
Indvirkningen paa Gaardmandsstanden være forsvindende, og
»dette faar saa meget større Betydning, som det overalt, hvor
Husdyravlen indtager et højere Trin, netop er Brugerne af
saadanne Ejendomme af Mellemstørrelse, der ere Fremskrid-
tets sande Kjernetropper, just ikke selv ledende, men kyndige
og dygtige nok til straks at være rede til at optage enhver For-
bedring, der udgaar fra de egentlige Ledende«. Nu har vel Land-
husholdningsselskabet ansat en Husdyrbrugskonsulent, men
»Opgaven er aldeles overvældende for en enkelt Mand«, og
Tanken leder derfor hen paa at følge Tysklands og Frankrigs
Eksempel ved Ansættelsen af Vandrelærere, ligesom Erfarin-
gerne fra Mejeriassistenternes Virksomhed her i Landet »synes
at være temmelig opmuntrende«.
Indenrigsministeriet sendte Prosch’s Skrivelse til Selskabet
med Anmodning om at udtale sig om den. Selskabet svarede, at
Landbrugskonsulenter ofte med Held havde virket i Udlandet,
ligesom vi selv havde »gode Erfaringer fra en beslægtet Foran-
staltning, nemlig Ansættelsen af Mejeriassistenter, men ogsaa
Erfaring af mere umiddelbart Art, idet Sagen for saa vidt ikke
er ny eller ukendt herhjemme, som der i de sidste Aar har væ-
ret ansat en Landbrugskonsulent (Vandrelærer) i Maribo Amt«.
Selskabet ansaa derfor Ansættelsen af Landbrugskonsulenter
»som baade betimelig og som særdeles nyttig«, men en Hoved-
betingelse for, at de kunde virke paa fyldestgørende Maade,
vilde være, at de kom til at staa i Landboforeningernes Tje-
neste. Der maatte derfor eventuelt finde en Samvirken Sted
mellem Staten og Landboforeningerne, forudsat at den første
vilde træde til med sin Hjælp. — Efter Modtagelsen af denne
Skrivelse henstillede Ministeriet til Selskabet at bringe Spørgs-
maalet om Ansættelse af Landbrugskonsulenter under For-
handling i Foreningerne »eller fra først af muligen kun med
nogle af de større og mere virksomme blandt disse«, for at
man kunde vinde disse for en Sag, som baade havde Ministe-
riets og Selskabets Sympathi.