Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KONSULENTVIRKSOMHEDEN
275
Selskabet gjorde dette, og det modtog Betænkninger fra 38
Landboforeninger. Paa et Par Undtagelser nær udtalte de sig
alle for Ansættelsen af Konsulenter, medens Anskuelserne in-
denfor de enkelte Foreninger Var ret afvigende om Maaden
hvorpaa og Øjemedet hvorfor Konsulenterne burde ansættes.
Sagen blev behandlet i Selskabets Bestyrelsesraad, og paa dets
Møde i Oktober 1878 blev der til Behandlingen af Spørgsmaalet
nedsat et Udvalg, bestaaende af Etatsraad Tesdorpf, Docent
Fjord, Jægermester Friis, Duelund, Proprietær Heide og Gods-
ejer Ingerslev, medens Selskabets Sekretær, Kaptain la Cour
»attacheredes« Udvalget. Dette tiltraadte Ønsket om An-
sættelsen af Konsulenter, medens Meningerne om Sagens
Ordning var delte, og der indsendtes to Forslag angaaende
denne. Efter at Spørgsmaalet paany var drøftet i Selskabet,
indgik det i 1879 med en Indstilling til Ministeriet, i hvilken
det atter udtalte sin Sympathi for Ansættelsen af Landbrugs-
konsulenter. Der var gjort en god Begyndelse af 4 Landbo-
foreninger, men hvis denne Begyndelse ikke »atter skal falde
sammen og andre Foreninger derved afskrækkes fra at følge
det givne Eksempel, xnaa Staten yde en Pengeunderstøttelse
tir denne Sags Opretholdelse og Udvidelse«. Derfor foreslog
Selskabet, at der hertil bevilgedes en Sum af 10,000 Kr. for
det første Finansaar dels til de Foreninger, - der alt havde
ansat Konsulenter, dels til de, »der attraar Ansættelsen af
saadanne«. Til en Begyndelse burde Landboforeningerne have
fri Hænder til at ansætte, benytte og afskedige Konsulenterne,
thi endnu var Sagen for ny og uprøvet til, at man kunde
»ordne et fuldstændigt System af Landbrugskonsulenter og
Vandrelærere for hele Landet og opstille almindelige Regler
for en slig Institutions Ordning og Virksomhed«.
Men Sagen led af Opsættelsessyge, endnu var der ikke
megen Livskraft i den, Bevægelsen vandt ikke Indgang i nye
Kredse, ja, den standsede endog i flere af de Landboforeninger,
som allerede var begyndt at arbejde i denne Retning.*) Der
*) 11884 var der, foranlediget af en Skrivelse fra Fællesforeningernes Formænd,
Tale om i Selskabet at ansætte en handelskyndig Mand til at belyse de Handels-
forhold i Udlandet, der havde Interesse for Landbruget. Da man imidlertid ikke
havde Manden hertil, og Udgiften til en slig Konsulentvirksomhed vilde blive
meget betydelig, besluttede Selskabet foreløbig at indskrænke sig til at indsamle
Erfaringer i den antydede Retning ved at lade enkelte Handelsforhold i Ud-
landet undersøge.