Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
KONSULENTVIRKSOMHEDEN 275 Selskabet gjorde dette, og det modtog Betænkninger fra 38 Landboforeninger. Paa et Par Undtagelser nær udtalte de sig alle for Ansættelsen af Konsulenter, medens Anskuelserne in- denfor de enkelte Foreninger Var ret afvigende om Maaden hvorpaa og Øjemedet hvorfor Konsulenterne burde ansættes. Sagen blev behandlet i Selskabets Bestyrelsesraad, og paa dets Møde i Oktober 1878 blev der til Behandlingen af Spørgsmaalet nedsat et Udvalg, bestaaende af Etatsraad Tesdorpf, Docent Fjord, Jægermester Friis, Duelund, Proprietær Heide og Gods- ejer Ingerslev, medens Selskabets Sekretær, Kaptain la Cour »attacheredes« Udvalget. Dette tiltraadte Ønsket om An- sættelsen af Konsulenter, medens Meningerne om Sagens Ordning var delte, og der indsendtes to Forslag angaaende denne. Efter at Spørgsmaalet paany var drøftet i Selskabet, indgik det i 1879 med en Indstilling til Ministeriet, i hvilken det atter udtalte sin Sympathi for Ansættelsen af Landbrugs- konsulenter. Der var gjort en god Begyndelse af 4 Landbo- foreninger, men hvis denne Begyndelse ikke »atter skal falde sammen og andre Foreninger derved afskrækkes fra at følge det givne Eksempel, xnaa Staten yde en Pengeunderstøttelse tir denne Sags Opretholdelse og Udvidelse«. Derfor foreslog Selskabet, at der hertil bevilgedes en Sum af 10,000 Kr. for det første Finansaar dels til de Foreninger, - der alt havde ansat Konsulenter, dels til de, »der attraar Ansættelsen af saadanne«. Til en Begyndelse burde Landboforeningerne have fri Hænder til at ansætte, benytte og afskedige Konsulenterne, thi endnu var Sagen for ny og uprøvet til, at man kunde »ordne et fuldstændigt System af Landbrugskonsulenter og Vandrelærere for hele Landet og opstille almindelige Regler for en slig Institutions Ordning og Virksomhed«. Men Sagen led af Opsættelsessyge, endnu var der ikke megen Livskraft i den, Bevægelsen vandt ikke Indgang i nye Kredse, ja, den standsede endog i flere af de Landboforeninger, som allerede var begyndt at arbejde i denne Retning.*) Der *) 11884 var der, foranlediget af en Skrivelse fra Fællesforeningernes Formænd, Tale om i Selskabet at ansætte en handelskyndig Mand til at belyse de Handels- forhold i Udlandet, der havde Interesse for Landbruget. Da man imidlertid ikke havde Manden hertil, og Udgiften til en slig Konsulentvirksomhed vilde blive meget betydelig, besluttede Selskabet foreløbig at indskrænke sig til at indsamle Erfaringer i den antydede Retning ved at lade enkelte Handelsforhold i Ud- landet undersøge.