Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
LANDHUSHOLDNINGSSELSKABETS PRÆSIDENTER Selskabets Præsidenter 1869 var Professor B. S. Jørgensen (siden 1855), Etatsraad E. Tesdorpf (siden 1860) og Lens- greve L. Holstein (siden 1866), medens Selskabets Sekretær var Civilingeniør I). Hannemann (siden 1868). De 3 Præsidenter omtales og afbildes i første Bind, og der skal derfor her kun hidsættes nogle korte Bemærkninger om dem. Under deres Ledelse gennemgik Selskabet en Foryngelsesproces, der atter bragte det i nær Forbindelse med det praktiske Landbrug. De 3 Mænd supplerede hverandre paa fortræffelig Maade. Tesdorpf stod som det praktiske Landbrugs ypperste Repræ- sentant og som den, der herhjemme var bedst kendt med le- dende Landmænd i forskellige fremmede Lande og med disses landøkonomiske Forhold, og han bragte vort Landbrug i en ret frugtbar Forbindelse med de fremmeligste Landes Ager- brug. Han var en Mand af Kløgt og Handlekraft, ogsaa af Kløgt til at følge dem, der havde større teoretisk Viden end han, og af Handlekraft til at bryde Fordomme. Han stillede store Fordringer til sine Medarbejdere, men ogsaa til sig selv; hvor der var en ny og god Sag at føre frem, var Tesdorpf paa Pletten, og ved mange Lejligheder var det hans vide Syn og hans Ord, dikterede af hans store Erfaring, der slog Hovedet paa Sømmet. I Præsidentmøderne var det de praktiske Stand- punkter, han forsvarede og anbefalede; Dialektiker var han ikke, men hans klare Forstand, sunde Sans og rige Erfaring skulde nok gøre sig gældende, og hans Indlæg i Debatterne gjorde altid Indtryk paa Grund af deres positive Indhold. Var Sagen saa vedtaget, var han ogsaa Manden for at yde