Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

KONSULENTVIRKSOMHEDEN 289 virksomheden maatte komme til at foreligge, eller naar der iøvrigt for Ministeriet maatte blive Anledning til at udbene sig Selskabets Medvirken med Hensyn til Konsulentvirksomhe- den«. Ministeriet vilde derfor drage Omsorg for, at Selskabet til Stadighed blev holdt bekendt med Konsulentvirksomheden og dens Resultater, ligesom det havde tilkendegivet Konsu- lentkontoret, at Konsulenterne saa vidt muligt skulde yde Sel- skabet den Bistand, det ønskede.*) Ogsaa Landboforeningerne blev underrettede om den nye Ordning, og det meddeltes dem, at Statens Understøttelse til Foreningskonsulenternes Lønnin- ger gjordes afhængig af, at Konsulenterne deltog i de aarlige Konsulentmøder og afgav en Aarsberetning til Ministeriet. I den for Konsulentkontoret udarbejdede og af Mini- steriet stadfæstede Forretningsorden bestemtes blandt andet, at Statskonsulenterne skulde samles paa Konsulentkontoret til 4 aarlige Møder for at drøfte faglige Spørgsmaal m. v., og at det stod Foreningskonsulenterne frit for at deltage i disse Møder. Endvidere skulde der aarlig afholdes et eller to almindelige Konsulentjnøder, i hvilke baade Statens og For- eningernes Konsulenter var pligtige til at deltage. Udgifterne ved disse Møder (indbefattet Konsulenternes Rejseudgifter) skulde afholdes af Staten. Endelig skulde baade Statskonsu- lenterne direkte og Foreningskonsulenterne gennem deres Foreninger ved hvert Aars Begyndelse tilstille Konsulent- kontoret en Beretning over Virksomheden i det forløbne Kalenderaar til eventuel Optagelse i den af Ministeriet ud- givne Aarsberetning om den landøkonomiske Konsulent- virksomhed. Konsulentkontorets Oprettelse blev stærkt kritiseret fra mange Sider indenfor Landbruget. Man beklagede, at Ledel- sen af Konsulentvirksomheden blev frataget Selskabet, der ved Ansættelsen først af dets egne Konsulenter, dernæst ved Overvejelserne angaaende de Maader, paa hvilke Staten burde træde til, havde faaet Konsulentinstitutionen bygget op paa et praktisk og hensigtsmæssigt Grundlag. Og man frygtede dels for, at det intime Samarbejde, der hidtil havde fundet Sted mellem Landbruget og dets Konsulenter, skulde lide et *) De fra gammel Tid af under Selskabet sorterende Konsulenter P.Nielsen og V. Stein vedblev dog at høre direkte under dette. Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Historie. 19