Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

288 KONSULENTVIRKSOMHEDEN kulturzoologi (1890), Professor, Dr. phil. Rørdam, Konsulent i Agrikulturkejni (1906), Professor, Dr. phil. Kølpin Ravn, Konsulent i Plantepatologi (1907) og Landbrugskonsulent i Rusland N. O. Nielsen (1915). Endelig var Landbrugskonsu- lenten for Færøerne M. V. Lützen (1917) ansat umiddelbart ved Justitsministeriet. I Henhold til den i 1888 vedtagne Forretningsorden blev, som nævnt, den administrative Ledelse af den under Inden- rigsministeriet sorterende Konsulentvirksomhed henlagt til Selskabet. Imidlertid blev den nogle Aar senere og for et Par Aar direkte lagt ind under Ministeriet. Heimed forholdt det sig saaledes: Da Selskabet overtog Ledelsen, blev Spørgsmaal vedrørende de løbende Sager, der krævede en hurtig Afgørelse eller ikke var af principiel Betydning, varetaget af dets Sekretær, Kaptainla Cour. Denne fratraadte ved Udgangen af 1891 Sekre- tærstillingen, idet han valgtes til Præsident. Han havde væ- ret med til at bygge Konsulentinstitutionen op, ejede et nøje Kendskab til alle de Forhold, som vedrørte den og vilde, for- staaeligt nok, gærne vedblivende have Haand i Hanke jned den. Samtidig var der indenfor Finansudvalget udtalt Ønske om, at Indenrigsministeren fik et større Ansvar end hidtil ved Til- synet med Konsulentgerningen og kom til at udøve en mere selvstændig Virksomhed ved dens Ledelse. Mellem la Cour og Ministeriet og dette og Finansudvalget blev der derefter ført Forhandlinger, i hvilke Selskabet ikke deltog, om Konsulent- virksomhedens fremtidige Ledelse, hvad der førte til, at den blev henlagt til et under Ministeriet sorterende landøkonomisk Konsulentkontor, for hvilket la Cour blev »Chef«.*) Herom blev Selskabet underrettet i en ministeriel Skrivelse af 9. Maj 1892, i hvilken det hed, at Ministeriet gik ud fra, at Selskabet frem- deles »vilde Være villig til at yde Ministeriet sin Bistand, naar Spørgsmaal af principiel Betydning Vedrørende Konsulent- *) Paa Selskabets Generalforsamling i 1892, paa hvilken det stærkt blev bekla- get, at Ledelsen var frataget Selskabet, spurgte en Taler, hvem der havde paavir- ket Ministeriet til at gennemføre den nye Ordning. Derpaa svarede den ledende Præsident, at dette Spørgsmaal saa Selskabet sig ikke i Stand til at besvare, det maatte rettes til Ministeriet.