Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
14 LANDHUSHOLDNINGSSELSKABETS PRÆSIDENTER get, nemlig udmærkede Evner til at præsidere og dirigere, til at mægle og faa Folk til at samarbejde. I Besiddelse af en høj social Stilling, fra Ungdommen af vant til at færdes paa de forskelligste Steder, ved Hoffet og i jævne Landmands- kredse, havde han i Eje en utvungen og vindende Optræden, en Lethed i at omgaas Høje og Lave, samt Evne til at klare vanskelige Situationer, dertil var han en Mand med en god Forstand, en medfødt sund Sans, og Bestyrelsen af hans store Besiddelser gav ham Indsigt i mange praktiske Landbrugs- forhold og Forstaaelse af de nye Strømninger inden for Land- bruget. Af dette Triumvirat var Grev Holstein den første, som trak sig tilbage, idet han i December 1881 afløstes af Grev Chi\ Fr. Danneskjold-Samsøe (f. 1838, d. 1914). Som Paaskønnelse af den, neden for omtalte, udmærkede Virksomhed, han havde udfoldet i 1877 for at bevare Danmarks frie Kvægudførsel til Storbritannien, var han i 1878 valgt ind i Selskabets Besty- relsesraad, og 3 Aar senere blev han altsaa Medlem af dets Præsidium. Alt hos denne Mand vidnede om Racen, om Slæg- tens længe fortsatte Liv under rige Kaar og i høje Stillinger, men han var hverken af Junkertypen eller af den stolte en- gelske Aristokrattype; han var en fin, kultiveret Mand, der vel kendte sit eget Værd, men ogsaa respekterede Dygtighed og Fortjenester hos andre, altid forekommende og hjælpsom mod enhver, der henvendte sig til ham. Lensgreve Danneskjold var en velbegavet Mand af et liv- fuldt Temperament, i høj Grad pligtopfyldende i sit Forhold til Selskabet. Aldrig undslog han sig for at tage sin rigelige Del af Dagens Slid, hvad enten dette nu bestod i at gcnnemgaa og erklære sig om de mange Sager, der i Aarets Løb forelagdes Præsidiet, eller at lede vigtige Udvalg eller deltage i ofte daglange Møders Forhandlinger, i hvilke han som Regel tog livlig Del, og under hvilke han kunde blive ret ilter og forme sine Indlæg ret skarpt. Hans Evner til at lede og repræsentere var paa Højde med Grev Holsteins. Hans Optræden var nøje afpasset efter den foreliggende Situation, snart jævn og lige- frem, udjævnende Modsætningerne, bringende Diskussionen over det vanskelige Punkt og de modsatte Elementer til at