Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LANDBRUGSMUSÆET
311
den Hindring, der mulig kunde ligge i dette Krav, ryddet
af Vejen. — Som Svar herpaa udtalte Selskabet, at det var af
den Overbevisning, at det ikke kunde forhandle om Kravets
Bortfalden hverken med »De samvirkende Landboforeninger
i Fyns Stift«, der ikke var stiftede paa den Tid, da Forhand-
lingerne om Musæumsgenstandenes Fordeling førtes, eller
med »Fyns Stifts patriotiske Selskab«, der ikke længer re-
præsenterede de fynske Landboforeninger, eller med nogen
anden Autoritet, nu da Komitéen for Landmandsforsam-
lingen forlængst var opløst. I Betragtning heraf henstillede
Selskabet, at Musæumssagen ordnedes paa den af Ministeriet
foreslaaede Maade, uden at der foreløbig toges Bestemmelse
om Anbringelsen af de kun ca. 470 Genstande, der var for-
beholdt det paatænkte Musæum i Odense, medens Spørgs-
maalet om deres Fordeling stilledes i Bero, indtil en Musæums-
ordning for Fyn var truffen.
Da Ministeriet kunde slutte sig hertil, fandt der i For-
aaret 1905 Forhandlinger Sted mellem Ministeriet og en Re-
præsentant henholdsvis for Landboforeningerne, Folkemusæet
og Selskabet (hvis Repræsentant var Kammerherre K. Sehe-
sted) om Musæumssagens nærmere Ordning. Efter at For-
handlingerne var sluttede, meddelte Ministeriet i Skrivelse
af 26. April 1906 Selskabet, at da der nu paa Finansloven for
1906—07 var bevilget et Beløb af 6000 Kr. som Tilskud til
Musæet, agtede Ministeriet at udnævne en Bestyrelse for Mu-
sæet, nemlig Kammerherre Sehested (Formand), Departements-
chef Wulff, Folketingsmændene P. Th. Nielsen og Rosager, Hof-
jægermester C. Bech og Direktør Bernhard Olsen, der alle
havde deltaget i de foreløbige Forhandlinger. Samtidig fore-
spurgte Ministeriet, om Selskabet nu var villig til at overdrage
Landbrugsmusæet til denne Bestyrelse paa Statens Vegne.
Selvfølgelig svarede Selskabet med et Ja, og den 15. Juni
1906 mødtes den nye Bestyrelse for Landbrugsmusæet med
Selskabets Præsidium i Lyngby, hvor Overdragelsen fandt
Sted under lovformelige Former. Hermed var Selskabets Be-
styrelse af Musæet endt.
Selskabets nuværende Repræsentant i Musæumsbestyrel-
sen (og dennes Formand) er Kammerherre C. Bech.