Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
16 LANDHUSHOLDNINGSSELSKABETS PRÆSIDENTER Slutningen af 1850’erne, den Gang Lærer i Fysik ved Land- bohøjskolen, blev Leder af de af Selskabet oprettede mindre Stationer rundt om i Landet til Undersøgelse af Vejrforhol- dene. At Selskabet satte Pris paa Fjords Virksomhed fremgaar af, at det i 1861 optog ham som »bestandig ordentlig Medlem«, med fuld Medlemsrettighed uden at betale Kontingent, »i taknemlig Erkendelse af den velvillige Bistand, De yder Land- husholdningsselskabet til Fremme af dets Formaal«. Den Forbindelse, som saaledes blev knyttet mellem Fjord og Sel- skabet, blev, til Gavn for begge Parter, stedse stærkere som Aarene gik, og som det senere vil blive omtalt, fik Selskabet en ikke uvæsentlig Del i, at Fjord kom til at optage sin For- søgsvirksomhed. Da Jørgensens Efterfølger skulde findes, blev Opmærksomheden naturlig rettet paa Fjord. Længe havde Selskabet altsaa arbejdet sammen med ham, bag sig havde han allerede en betydelig landøkonomisk Forsøgsvirksomhed, foran sig en Gerning der med det lige oprettede Forsøgslaborato- rium i Ryggen lovede at blive endnu rigere end Fortidens, hans Navn var alt kendt af omtrent enhver dansk Landmand, og den Maade, hvorpaa han under Ordningen og Udførelsen af sine Forsøg færdedes mellem Landmændene og ved sine Foredrag rundt om i Landet forstod at vække Interessen for sine Foretagender, havde gjort ham til en af Landbrugets populæreste Mænd. Vanskeligt kunde Selskabets Medlemmer have fundet en Mand, der var mere egnet til Præsidentstil- lingen end Fjord, og med hans Valg fortsattes Traditionen fra 1855, at den ene af de 3 Præsidenter er en af Landbohøjsko- lens Videnskabsmænd eller staar Landbrugsteorien nær. Selvfølgelig maa der altid i Præsidiet sidde Mænd med praktisk Erfaring og grundigt Kendskab til det arbejdende Landbrugs Vilkaar, men ofte kan den fremragende Teoretiker faa Øje paa Forhold, der kan blive af Vigtighed for Udviklingen, men tillægges altfor underordnet Betydning af Praktikeren. Den i det sidste Par Menneskealdre opretholdte Tradition har utvivlsomt været til Selskabets Gavn. De 8 Aar Fjord var Præsident, var for Selskabet en frugt- bar Arbejdstid, og hertil bidrog han meget. Han var i høj Grad interesseret i alle Selskabets Anliggender, og paa de Om- raader, hvor han særlig var hjemme, udfoldede han en frem-