Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

ØKONOMISKE OG SOCIALE FORHOLD Landhusholdningsselskabet var fra første Færd af for- j sigtig med at optage specielle sociale eller socialøkono- jniske Spørgsmaal til Behandling, fordi almindelige politiske el- ler partipolitiske Synspunkter saare let kommer til at spille en Rolle med ved Behandlingen af disse, medens Selskabet hæv- dede det Standpunkt, at det i politisk Henseende skulde staa neutralt. Da saaledes kort efter Selskabets Oprettelse Spørgs- maalet om Bondestandens hele Stilling, om Frihed og Ejen- dom, opfyldte Sindene herhjemme, tog det ikke direkte Del i den store og hede Strid, men der var dog ingen Tvivl ojn, hvor dets Sympathi var at finde, naar man véd, at nogle af Bonde- standens ivrigste Forkæmpere hørte til dets ledende Kræfter, Mænd som Etatsraad W. A. Hansen, Colbjørnsen, Martfelt, Chr. D. Reventlow m. fl. Det nævnte Standpunkt har Selska- bet stedse hævdet, og naar det har behandlet økonomiske og sociale Forhold af særlig stor Betydning for Landbruget, har det enten været saadanne, ved hvis Behandling politiske Be- tragtninger kunde holdes ude, eller Selskabet har bestræbt sig for at drøfte dem ud fra et specifikt landøkonomisk Stand- punkt og holde partipolitiske Synspunkter borte fra Overvej- elserne. I den første Snes Aar af det her behandlede Tidsrum be- skæftigede Selskabet sig ikke med socialøkonojniske Spørgs- maal, medens det i Periodens sidste Halvdel har taget forskel- lige Forhold, der direkte eller indirekte falder ind under disse, op til Behandling. Dette gælder saaledes om Toldspørgsmaalet. Den gamle Toldlov af 4. Juli 1863 var, som bekendt, allerede forældet kort efter dens Vedtagelse, og Spørgsmålet om dens Revision