Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

ØKONOMISKE OG SOCIALE FORHOLD 333 kymrede Landmandssind, at hvor der kunde bygges Diger mod Stormfloden, f. Eks. ved Toldforanstaltninger, burde det for- søges. Selskabet optog da som sagt atter Toldspørgsmaalet, og det opfordrede det tidligere Udvalg til paany at træde sam- men. Hertil var det villigt med Undtagelse af Valeniiner, i hvis Sted Forpagter Ulrik, Sophiendal, traadte, og da Tesdorpf var død, blev Lensgreve Danneskjold-Samsoe Formand for Ud- valget. Dette optog den samme Behandlingsmaade sojn i 1887, det hverken fordybede sig i Almenprincipper og Teorier eller lod sig paavirke af Døgnets Stemninger og de politiske Partiers Feltraab, men det tog, med nøje Kendskab til Landbrugets reale Forhold, Spørgsmaal for Spørgsjnaal op til enkeltvis Be- handling, belyste dem med Grunde hentede fra det praktiske Liv og frejnlagde, kort og klart, de Resultater, hvortil det kom. Det var en nøgtern og saglig Betænkning, der hverken var af- gjort for Beskyttelse eller Frihandel, men der tog Ordet for Beskyttelse her og for Frihandel hist. Men hvor berettigede end Mellemstandpunkter kan være, er de aldrig paaskønnede, naar det rolige Overlæg er sat i Knæ af fanatisk ensidige Me- ninger og politiske Lidenskaber, og dette var netop for Told- sagens Vedkommende Tilfældet i 1890’erne. Det viste sig at være farligt at røre ved Toldspørgsmaalet, Betænkningen, der ikke kunde tages til Indtægt hverken af Protektionister eller Frihandelsmænd, blev angreben af begge Lejre, og da den i Følge sin Natur ikke godt kunde fremlægges til Behandling i Selskabets Bestyrelsesraad, blev det ved dens Offentliggørelse fremhævet, at den ikke var tiltraadt af Bestyrelsesraadet, men fremtraadte sojn en Betænkning fra det nedsatte Udvalg. Da Toldsagen stadig ikke kunde komme ud af det Død- vande, hvori den befandt sig paa Rigsdagen, fordi Meningerne her stod for skarpt mod hinanden, fik Betænkningen, som saa mange andre gode Indlæg i hine Aar, ingén praktisk Betyd- ning, og Selskabet har ikke senere beskæftiget sig med Told- sagen. Da denne noget ind i dette Aarhundrede atter blev rejst, var Forholdene vidt forskellige fra 1890’ernes Begyndelse. Det var Opgangstider for Landbruget, Spørgsmålet om ny Told- beskyttelse for dets Produkter laa helt uden for Drøftelse, og Spørgsmålet om Beskyttelsens Bevarelse paa de faa Artikler: Ost, Cikorierødder, Kommen, Sennepsfrø, Humle og Tobak,