Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
334 ØKONOMISKE OG SOCIALE FORHOLD det producerer, var ikke egnet til at sætte Lidenskaberne i Be- vægelse. For Landbruget var Spørgsmaalet om Toldloven-' Re- vision væsentligst kun et Spørgsjnaal om en Ophævelse af eller en større eller mindre Nedsættelse i Tolden paa dets alminde- lige Forbrugsgenstande. Dets Talsmænd paa Tinge hævdede dets Interesser, og for dets Organisationer var der ingen Grund til at nedsætte Udvalg til indgaaende Behandling af Told- spørgsmaalet. I Aarene 1900—02 havde Selskabet Lejlighed til at bistaa med Fremskaffelsen af Oplysninger om Landbrugets Forsikringsvæsen. Landbrugskojniteen for Danmarks Del- tagelse i Verdensudstillingen i Paris 1900 havde nedsat et Ud- valg af Professor H. Vestergaard, Regeringskonsulent Rud. Schou og Direktør Speyer for at tilvejebringe de nævnte Op- lysninger. Da det viste sig, at disse ikke kunde fremskaffes i den Tid, Udstillingskomiteen var i Virksomhed, anmodede Ud- valget Selskabet ojn at fortsætte og tilendebringe Sagen for Kreaturforsikringens Vedkommende. Hertil var det villigt, og Westergaard gav i 1902 i Selskabet en Beretning ojn Udvalgets Arbejde, der derefter blev offentliggjort i »Tidsskrift for Land- økonomi«. I Slutningen af 1890’erne fremsattes der i Tyskland for- skellige Forslag ojn at forbinde Optagelsen af et Hy- pothekslaan med Tegningen af en Livsforsikring, saaledes at Forsikringssummen ved den Forsikredes Død ikke skulde stilles til fri Raadighed, men anvendes til Udsletning af det optagne Laan. Kunde denne Tanke gennemføres, vilde det være et Skridt henimod den rigtige Grundsætning, at et- hvert Slægtled saa vidt mulig skal afbetale den af det stiftede Gæld. Sagen blev fremdraget 1902 af Sekretær Hertel i Sel- skabet i et Foredrag, efter hvilket der førtes en meget livlig Diskussion, i hvilken Repræsentanter for Kreditforeningerne og Livforsikringsselskaberne deltog. De første stillede sig tviv- lende til Sagen, de sidste nærmest velvillige,’ og Selskabet be- sluttede derfor at nedsætte et Udvalg til at overveje Spørgs- maalet. Udvalget bestod af: Kammerherre K.Sehested (For- mand), Dr. phil. J. P. Gram, Direktør for »Hafnia«, V. E. Garn-