Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

338 ØKONOMISKE OG SOCIALE FORHOLD Ikke blot hjemme, men ogsaa ude, følte man Ulemperne af en kronisk Mangel paa Landarbejdere, og i det første Tiaar af indeværende Aarhundrede blev Landarbejclerspørgsmaa- let ivrig drøftet i mange Stater, og flere af disse gennem- førte forskellige Foranstaltninger og Love for at søge at dæmme op for Landarbejdernes Bortvandrin§ til fremmede Lande eller til Byerne. Selskabet mente derfor, at det kunde have sin store Interesse at se, hvad man i Udlandet i saa Hen- seende havde iværksat eller paatænkte at gennemføre, og for at fremskaffe disse Oplysninger henvendte det sig til en Række danske Generalkonsuler i Udlandet. Med stor Bered- villighed hjalp disse Selskabet med Tilvejebringelsen af Ma- teriale til Sagens Belysning. Der modtoges Oplysninger fra Norge, Sverige, England, Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien og Holland, Østrig, Australien og de Forenede Stater i Nord- amerika; Materialet blev bearbejdet af Hertel, der 1908 frem- lagde det i et Foredrag i Selskabet, hvis Bestyrelse senere besluttede at vælge et Udvalg til at overveje, hvilke For- anstaltninger der her i Landet kunde gennemføres for at raade Bod paa den herskende Mangel paa Landarbejdere. Udvalgets Sammensætning var følgende: Lensgreve Wedell (Formand), Kammerherre Carl Bech, Husmand Karl Hansen, Bakke- huset (Sjælland), Sekretær Herlel (Sekretær), Foipagter O. Høffding, Strandegaard, Husmand Jørgen Nielsen, Viby (Jyl- land),*) Forpagter Chr. Sonne, Rosenlund, og Forpagter J. Willumsen, Anhof. I Juni Maaned 1909 afgav Udvalget en lang Betænkning til Selskabet. Det samlede de Foranstaltninger, sojn efter dets Mening burde søges gennemførte, i 3 Grupper: de Foranstalt- ninger, hvortil Statens Medvirkning vilde udkræves, de, som bedst fremmedes af Foreningsvejen og de, der kunde gennem- føres af de enkelte Arbejdsgivere. De forskellige Foranstalt- ninger blev udførlig gennemgaaede og begrundede. Det er selvfølgelig vanskeligt at sige, hvor stor eller lille Nytte Betænkningen har gjort. Det gaar med en saadan Be- tænkning som med Sædekornet, om dette skal spire og sætte Frugt beror ikke paa Saamandcn, men paa Jordbunden, '] Udtraadte senere af Udvalget.