Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ØKONOMISKE OG SOCIALE FORHOLD
339
Solen og Regnen. Selv kunde Selskabet ikke gøre mere end
bringe Betænkningen til Offentlighedens Kundskab, hen-
lede rette Vedkommendes Opmærksomhed paa Forslagene,
og dette gjorde Selskabet. Det sendte Betænkningen til samt-
lige Landboforeninger med Anmodning om, at den maatte
blive omtalt paa deres Generalforsamlinger, og det tilbød
deres Medlemmer den til nedsat Pris; det tilstillede Mini-
sterierne Betænkningen og henledte deres Opmærksomhed paa
de Afsnit, der særlig vedrørte de enkelte Ministerier; ved
Fællesforeningernes Velvilje fik det Betænkningen fremlagt
paa Aarets Delegeretjnøder, den blev sendt til alle Rigsdags-
mænd, Landbrugsbladene og de fleste Dagblade m. v. Og ét
er sikkert, Betænkningen vakte megen Opmærksomhed, og
fra de fleste Sider blev den gunstig modtagen.
— I November 1909 anmodede »De samvirkende Menig-
hedsplejer« i København Selskabet om at hjælpe med at føre
Familier, der oprindelig hørte til paa Landet, men var flyttede
til København og komne i Nød, tilbage til Landet. Først drøf-
tede Selskabet Sagen med det lige nævnte Udvalg, derefter
var den for i Bestyrelsesraadet, og da den Maade, paa hvil-
ken den tænktes ført ud i Livet, syntes at byde Sikkerhed for,
at det ikke var uheldige Familier, der vilde blive førte tilbage,
erklærede Selskabet sig rede til at bistaa ved Ordningen. Ved
dets Medvirkning blev en halv Snes Familier anbragte ved
Landbruget, men Sagen blev derefter skrinlagt, da der ikke
kom flere Henvendelser fra Menighedsplejerne til Selskabet.
Erfaringerne viser jo, at naar Folk først er grebne af Stor-
stadens Fangarme, taber de som Regel Lysten til at vende til-
bage til det rolige Liv paa Landet.
I 1909 indgik Selskabet med en udførlig Indstilling til
Ministeriet angaaende en Ordning af Arbejdsanvisningsfor-
holdene her i Landet paa en saadan Maade, at Byernes over-
flødige Arbejdskraft saa vidt muligt kunde finde Anvendelse i
Landkommunerne. Selskabet behandlede Spørgsjnaalet ud fra
3 Synspunkter: 1) hvad der fra Samfundets Side kunde gøres
for at formindske Tallet paa de Ulykkelige i Byerne, der lever
under vedvarende Arbejdsløshed, og oplære og vænne dem til
regelmæssigt Arbejde, 2) hvad der ved midlertidige Foranstalt-
ninger kunde gøres for at føre en Del af de ekstraordinært
22*