Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

340 ØKONOMISKE OG SOCIALE FORHOLD mange Arbejdsløse, der den Gang fandtes i Byerne, ud i Land- distrikterne til forskelligt Arbejde, og 3) hvad der ved blivende Foranstaltninger kunde gøres for i Fremtiden at bevare Landet for Afbefolkning og Byerne for Overbefolkning. De Forholds- regler, der efter Selskabets Anskuelse burde forsøges, blev an- førte, men samtidig fremhævede det, at i de 2 første Tilfælde vilde der næppe naas større Resultater, muligvis derimod i det sidste, og det henviste her navnlig til Ønskeligheden af, at der blev oprettet en hele Landet omfattende, offentlig, gratis og upartisk Arbejdsanvisning. En saadan blev som bekendt senere oprettet ved Lov af 29. April 1913. Landbrugets Regnskabsføring. Efterhaanden som Landbrugets Produktion i det 19. Aarhundredes sidsteTredjedel blev forgrenet, forfinet og forøget, blev det mere og mere ønskeligt, at der blev foretaget boglige Optegnelser over Be- driftens enkelte Grene. Det gjaldt omat se, hvorledes disse be- talte sig, hvorfra Pengene under den voksende Omsætning kom og hvorhen de gik. Skulde Landbrugets fremadskridende Industrialisering ikke foregaa halvt i Blinde, maatte den kon- trolleres gennem Regnskabet, og paa forskellig Maade søgte flere Landbrugsorganisationer at støtte Fremkomsten af gode Regnskabsbøger. Saaledes udgav Landhusholdningsselskabet saadanne, udarbejdede af Forstander H. Iversen og Kaptain Schroll, Lykkenssæde, det lod i Selskabet afholde nogle Fore- drag om Regnskabsføringen, og for at vække Forstaaelsen af og Interessen for denne Sag tilbød det i 1886 en Del Landbrugs- og Folkehøjskoler at lade afholde Foredrag om Landbrugs- regnskab af en kyndig Mand og i nogle Dage lade ham indøve Eleverne heri. Tilbudet blev modtaget af flere Skoler, i nogle Aar røgtede H. Iversen Virksomheden, og til Grund for Un- dervisningen lagde han den af ham forfattede og af Selska- bet udgivne »Regnskabsbog for mindre Jordbrug«. Forstaaelsen af Regnskabsføringens Betydning bredte sig, om end langsomt, efterhaanden i Landbruget, men da Me- ningerne baade om den rette Regnskabsføring og om Maaden, paa hvilken den burde gennemføres i Landbruget, var meget delte blandt Læg og Lærd, vedtog Selskabet paa et Bestyrelses-