Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

18 LANDHUSHOLDNINGSSELSKABETS PRÆSIDENTER rigt ikke misklædte ham og jo ogsaa havde sin Berettigelse. Overfor sine Medarbejdere var Fjord elskværdig og hjælp- som. For Selskabet og for Landbruget var hans pludselige Død i kraftig Manddomsalder et stort Tab. — I 1885 havde Tesdorpf, den Gang 68 Aar gammel, udtalt Ønsket om at udtræde af Præsidiet, og Bestyrelses- raadet foreslog enstemmigt Medlemmerne at vælge Etatsraad H. Valentiner, Geddesdal, til Præsident. En Del Medlemmer uden for Raadet bragte imidlertid Kammerherre Castenschiold, Borreby, i Forslag, og for at undgaa »en splittende Kamp mellem Selskabets Medlemmer« formaaede Selskabet Tes- dorpf til at modtage Genvalg for de kommende 3 Aar. Da disse var gaaede, drøftede Bestyrelsesraadet i Efteraaret 1888 Valget af hans Efterfølger, og 3 Mænd bragtes i Forslag: Kammerherre Castenschiold, Etatsraad Valentiner og Hof- jægermester Vind, Sanderumgaard. Da der ikke kunde op- naas Enighed om nogen af dem, vedtog Bestyrelsen paa et Møde i November følgende Udtalelse: »Medlemmernes Opmærk- somhed henledes paa, at Bestyrelsesraadet har drøftet, hvilken af de 3 Herrer — Kammerherre Castenschiold, Hofjægermester Vind og Etatsraad Valentiner — det mente særlig at burde anbefale Medlemmerne at stemme paa ved det forestaaende Præsidentvalg i Selskabet. Man enedes om at udtale, at Sel- skabet kunde være tjent med at modtage hvem af de Herrer, det skulde være, som Præsident, og det blev fra alle Sider fremhævet, at der ikke bag ved noget af de Herrers Valg skjulte sig noget som helst politisk Motiv; det, som det kom an paa, var at faa Landbruget repræsenteret i Præsidiet ved en dygtig Mand.« Da Valget foregik i December, blev der af- givet et større Antal Stemmer, 481, end ved nogen tidligere Afstemning, og Resultatet blev, at Castenschiold valgtes. Kammerherre Carl Castenschiold (f. 1837) havde hidtil ikke spillet nogen Rolle i Landbrugets Foreningsliv. Han havde som ung studeret paa den polytekniske Læreanstalt og blev Kandidat i Mekanik 1861, straks efter meldte han sig som Officersaspirant, udnævntes 1862 til Sekondløjtnant, udmærkede sig ved Dybbøls Forsvar og blev 1866 Premier- løjtnant, men Familieforhold medførte, at han Aaret efter overtog Fædrenegaarden Borreby. Han blev en dygtig Land-