Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

348 FORSKELLIGE SAGER Selskabet modtog Udvalgets Betænkning i Oktober, men oversendte den først til Ministeriet i December 1917. Grun- den hertil var, at der i Mellem tiden fra 55 Grundejere var indsendt en Protest mod, at der gaves Konsortiet Koncession paa det paatænkte Anlæg med Ret til at ekspropriere deres Jorder. Denne Protest sendte Selskabet til Udvalget jned Forespørgsel, om den gav Anledning til at ændre noget i dets Betænkning. I December modtog Selskabet en Skrivelse fra Udvalget, der erklærede, at det intet havde at tilføje i Betænkningen, da det i denne ikke alene havde søgt at vare- tage Beboernes Interesser for de Forholds Vedkommende, som anførtes i Protestskrivelsen, men ogsaa for flere Punk- ters Vedkommende var gaaet adskilligt videre i sine Krav til de eventuelle Koncessionshavere end Protestens Underskrivere. Betænkningen blev derefter af Selskabet tilstillet Ministeriet, Koncessionen blev given i 1918, og en Lov om Ekspropriationen af de paagældende Ejendomme blev vedtagen samme Aar. —Frihedsstøttens Genoprejsning. Som Gud og Hvermand véd, blev Frihedsstøtten rejst til Minde om det 18. Aarhun- dredes store Bondefrigørelsesværk. Det var Landhusholdnings- selskabet, som tog Initiativet til Monumentets Opførelse, Grundstenen blev lagt 1792 i Nærværelse af Kronprins Frederik, Selskabets Præsidenter og andre gode Mænd, og Selskabet lod nedlægge en Guldplade med følgende Indskrift: »Aar efter Christi Fødsel 1792 satte eenige Borgere her en Støtte af Steen til Minde ojn deres Konges Christian den Syvendes Velgierninger imod Danmarks Bondestand især ved at løse den fra StaVnsbaandet«. Pladsen for Monumentet blev valgt ved Datidens Hovedindgang til København, for at det kunde ses af det størst mulige Antal Tilrejsende til Hovedstaden, særlig af Bønderne, der kom ad Hovedfærdselsvejen Vest fra, og minde dem om de heldbringende Reformer, for hvilke Monumentet var rejst. Paa Grund af den ved en Lov af 1904 vedtagne Banegaards- ordning for København blev det nødvendigt foreløbig at ned- tage Frihedsstøtten, og da Spørgsjnaalet oju dens Genopstil- ling kom til at ligge for i 1910, førtes der en livlig Diskusions