Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

350 FORSKELI IGE SAGER Kunstindustri«, 1892). Siden er Færdselen paa Vesterbro jo bleven i væsentlig Grad forøget. Men et Monument, der fortjener at ses af saa mange som mulig turde, vel netop have sin naturlige Plads dér, hvor Menneskene færdes. Hvor mange — særlig af Land- boerne — mon man tør antage vilde opdage Frihedsstøtten, hvis den stilledes op ude i Søndermarken eller et lignende Sted? Næppe flere end det derefter vilde kunne siges med Rette, at Bondefriheds-Monumentet var hjemfalden til Glemsel. Men er der iøvrig ikke noget ganske »tidssvarende« i, at Frihedsstøtten nu stilles op midt i den travle Færdsel? Bønderne selv er jo og- saa — takket være de Reformer, hvorom Frihedsstøtten er et Minde — draget ind i det stærkt pulserende Liv.« Og Skrivelsen sluttede saaledes: »Det var Detkgl. danske Landhusholdningsselskabs Præsidenter Colbjørnsen, Malling og Fabricius, der i Forening med en Suhm og en Abildgaard tog Initiativet til Bondefriheds-Monumentets Rejsning, og ved den højtidelige Nedlæggelse af Grundstenen til Monumentet var det alene Selskabets Præsidenter Colbjørnsen og Ove Malling, der førte Ordet. Selskabet søger heri sin Berettigelse, nu da Frihedsstøttens Skæbne for anden Gang skal afgøres, til at fremsætte ovenstaaende Henstilling til velvillig Overvejelse af Københavns Magistrat«. Trods aabenlys og skjult Modstand sejrede Selskabets Standpunkt. Da Grundstenen paany blev nedlagt den 14. De- cember 1911 udtalte Borgmester Marstrand bl. a.: »Om det rette Sted for Monumentets Genopstilling har der været for- skellige Meninger, men den af Det kgl. danske Landhushold- ningsselskab hævdede Anskuelse, at Monumentet atter burde opstilles saa nær som muligt ved sin gamle Plads, har sejret«. Støtten blev rejst 5,3 m Øst for denne og løftet 1,26 m. Og Borgmesteren sluttede sin Tale saaledes: »Paa Kommunal- bestyrelsens Vegne udtaler jeg det Ønske, at dette Sted maa være de kommende Generationer fredhelligt, at dette skønne Kunstværk og stolte Minde maa værnes gennem Tiderne som Udtryk for det danske Folks Ihukommelse af en af de betyd- ningsfuldeste Begivenheder i vor nyeste Historie og som et Samlingsmærke, rejst af enige Borgere«. — Endelig kan det nævnes, at Sei kabet hvert Aar har besvaret Forespørgsler fra eller givet Oplysninger til Private, Foreninger og Institutioner. Og—last but not least — har det sta-