Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SLUTNING
Som det fremgaar af ovenstaaende Redegørelse for Landhus-
holdningsselskabets vita i de sidste halvhundrede Aar,
har det taget mange Virksomheder i Arv fra Fortiden. Dette
gælder saaledes om Uddelingen af Præmier og Understøttelser
for Flid og Dygtighed, og ved Hjælp af Legater, der er henlagte
unaer Selskabet, har det kunnet udvide denne Gren af Virk-
somheden, hvad det har sat stor Pris paa. Thi derved bringer
det ikke blot Opmuntring til mange dygtige og agtværdige
Smaakaarsfolk, en Straale Solskin ind i mange Hjem paa Livets
Skyggeside, men det henleder tillige Opmærksomheden paa et
ihærdigt Arbejde og bidrager ved dets offentlige Fremdra-
gen til, at det kan tjene som følgeværdigt Eksempel og fremme
Udviklingen. Det gælder om Udgivelsen af Bøger, af hvilke
Selskabet i de sidste 50 Aar har udsendt 64, om Udsættelsen
af Prisopgaver og Uddannelsen af unge Landmænd, en Ud-
dannelse der holder 100 Aars Jubilæum 1920 og nu antagelig
vil blive udvidet til ogsaa at omfatte unge Kvinders Uddan-
nelse i Husholdning. Det gælder om Selskabets Bestræbelser
for at fremme Udviklingen paa Island, Færøerne og Grønland,
om dets raadgivende og vejledende Virksomhed overfor of-
fentlige Myndigheder, Institutioner og Private og om andre
Foranstaltninger. I Selskabets Historie lige op til vore Dage
lyder der Melodier fra Strenge, som blev spændte for halvandet
Hundredaar siden, og Selskabet vil antagelig ogsaa i Frem-
tiden ikke blot fortsætte med disse gamle Foranstaltninger,
men ogsaa søge at udvide flere af dem.
Men en levende Organisme som Landhusholdningsselskabet
maa selvfølgelig tillige søge at røgte de Opgaver, som frem-
byder sig til de skiftende Tider, hvad Selskabet ogsaa har gjort
i dette Tidsrum. Da saaledes Naturvidenskaberne efter Midten
af det 19. Aarhundrede aabnede videre og lysere Horizonter