Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

SLUTNING 367 for Landbruget, lovede det et rigere Udbytte, naar de af Viden- skaben anvist Frejngangsmaader fulgtes, optog Selkabet i 1870’erne, 80’erne og 90’erne et stort Arbejde paa Planteavlens, Husdyrbrugets og Mælke.ribrugets Omraader, for Iværksæt- telsen af agrikulturkemiske Undersøgelser m. m. Det fik Kon- sulentinstutionen bygget op, det sørgede for Uddannelsen af Raadgivere for Landbruget og lønnede dem, indtil Konsulent- virksomhedens Nytte og Betydning var gaaet op for den al- mindelige Bevidsthed og Staten traadte til. Men stadig er Sel- skabet Mellemledet mellem denne og de fleste af de landøkono- miske Statskonsulenter, som har Selskabet til nærmeste Foresat. Det var ogsaa i den sidste Tredjedel af det 19. Aarhundrede, at Selskabet, begyndte et meget stort Arbejde til Fremme af Danmarks Landbrugsudførsel. Da vor Produktion blev for- øget, forgrenet, forfinet, da det derfor kunde faa stor Betyd- ning, hvis Udlandets Opmærksomhed i større Grad end hidtil blev henledet paa den, fremkaldte Selskabet Deltagelse fra dansk Side i store udenlandske Udstillinger, det søgte at finde nye Afsætningssteder og at faa vore Udførselsforhold forbed- rede. Og da den oversøiske Konkurrence næsten med en Storm- flods Pludselighed brød ind over Evropas Landbrug og mange Lande byggede Diger mod Floden ved at indføre Landbrugs- told eller ved — under sanitære og hygiejniske Paaskud — at lægge Hindringer i Vejen for Indførselen af Levnedsmidler, søgte Selskabet at afværge de Farer, som truede vor Afsætning, og at imødegaa de Angreb, vore Konkurrenter rettede mod for- skellige af vore Produkter. Selskabet var i mange Aar det naturlige Midtpunkt for de Bestræbelser, som udfoldedes for at forbedre og styrke vor Stil- ling udadtil, thi endnu havde de pronvinsielle landøkonomiske Fællesforeninger ikke sluttet sig sammen, og de ejede ikke den Indflydelse og Myndighed som nu. Men Selskabet arbejdede i god Forstaaelse med dem, de henvendte sig til det for at paa- kalde dets Indgriben, og Selskabet henvendte sig til dem om Raad og Samarbejde i mange af de Foranstaltninger, det iværk- satte. Dette Forhold blev ændret, efterhaanden som Fælles- foreningerne lagde Barndomsaarene bag sig og Andelsforenin- gerne fremstod, voksede sig stærke, dannede deres Sammenslut-