Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918
Forfatter: H. Hertel
År: 1919
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 394
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SLUTNING
369
Selskabet kender imidlertid fuldt ud sin Begrænsning, det
véd, at der er Opgaver, som bedst varetages af enten den ene
eller den anden af Landbrugets øvrige Organisationer, og det
tør sikkert siges, at aldrig har Selskabet søgt at trænge sig ind
paa disses Virkeojnraader. Og det véd, at der er Opgaver, som
efterhaanden bliver saa modnede, saa afklarede, at de rettest
bør gaa over til Staten, og altid har det været villig til at af-
give dem. I det her omhandlede Tidsrum har det saaledes af-
given den meteorologiske Virksomhed og Konsulentinstitu-
tionen, Redskabs- og Maskinprøverne samt Landbrugsmusæet
til Statens Forsorg. Eller der har været Foretagender, sojn Sel-
skabet hjalp, til Staten ved sin Understøttelse knæsatte dem.
Dette gælder f. Eks. om Fjords Forsøgsvirksomhed, om Møller-
Holst’s Frøkontrol og nu nylig om det landøkonomiske Drifts-
bureau.
Naar Landhusholdningsselskabet aldrig har ruget over
disse Foretagender, som under dets Ledelse eller med dets
Hjælp er førte ud i Livet til Gavn for Danmarks Landbrug,
staar det i Forbindelse med en alt i det 18. Aarhundrede grund-
lagt og stadig fortsat Tradition, at det aldrig har ladet sig lede
af Hensyn til eget Tarv, men altid af hvad det mente tjente
Landbruget bedst. I sit Udspring havde Selskabet en patriotisk
Karakter, som det stedse har søgt at bevare. Undertiden ser
man den Paastand fremsat, at Selskabet fortrinsvis repræsen-
terer det store Landbrug. Kun i rent overfladisk Forstand er
dette rigtigt, kun naar man til Grund for Paastanden lægger
Selskabets Medlemsliste, i hvilken de større Landmænd er i
Flertal, da Selskabets forholdsvis høje Medlemskontingent al-
tid i nogen Grad vil medføre, at de mindre Landbrugere vil
betænke sig to Gange, før de indmelder sig. Men hvis manmedat
»repræsentere« tænker paa et i halvandet Hundrede Aar stadig
udfoldet Arbejde i Landbrugets Interesse, hvis gavnlige Følger
kan spores i alle dets Virksomhedsgrene og i samme Grad af de
store og de sjnaa Bønder, da kan det med fuld Føje siges, at
Landhusholdningsselskabet »repræsenterer« det danske Land-
brug. Det er dette Arbejde, som ikke tager Sigte paa at vare-
tage Særinteresser for nogen Gruppe indenfor Landbruget eller
for en enkelt Landsdel, der er Grunden til, at Selskabets Med-
lemsliste tæller mange Navne paa Mænd, der ikke er Land-
Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Historie. 24