Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie II
Selskabets Historie i Tiden fra 1869-1918

Forfatter: H. Hertel

År: 1919

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 394

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
HÆDERSBELØNNINGER FOR LANDBOFLID 57 * skabet sig villig hertil, og det indsender hvert Aar Forslag om Midlernes Anvendelse i det følgende Aar; Forslagene er tiltraadte af Administrationen og Midlerne stillede til Selskabets Raadighed for at anvendes som af det foreslaaet. Der blev for Aarene 1901 og 1902 stillet Selskabet et Beløb til Disposition, saaledes at der med Renter og Renters Rente kunde blive opsamlet en Sum til Anvendelse ved Uddeling af Præmier for Landarbejdere og Tyende paa Landet. Sel- skabet ønskede nemlig at støtte de Bestræbelser, der i Nu- tiden udfoldes for at skabe fastere Arbejderforhold paa Lan- det og knytte Tyendet nærmere til Husbonden. Man havde først tænkt sig Præmierne givne som Genstande, der havde blivende Værdi og kunde gaa i Arv fra Fader til Søn, men senere frafaldt man denne Tanke, og paa Bestyrelsesmødet i December 1901 blev det foreslaaet, at naar Midlerne var tilstrækkelige dertil, skulde Selskabet gaa over til at uddele Sølvmedailler. Præsidiet lagde Hovedvægten paa Dygtig- heden, Dueligheden i en eller anden til Landbrugets for- skellige Grene: Agerbruget, Husdyrbruget, Skovbruget, Have- bruget osv., knyttet Gerning. De Foreninger, der uddeler Præmier til Tyende, lægger Hovedvægten paa lang og tro Tjeneste, men ogsaa Dygtigheden bør fremdrages. Haan- den kræver Agtelse saa vel som Hovedet, og de, som har vist sig særlig dygtige, som har bestræbt sig efter inden fol- deres Omraade, det være sig nok saa beskedent, at yde det fortrinlige, fortjener at fremdrages. I anden Række bør saa komme Tyendets Forhold i det hele taget under Tjenestetiden. Endvidere foreslog Præsidiet, dels at Begrebet Tyende skulde tages i noget udvidet Forstand, idet der herunder skulde henregnes ikke alene det faste Tjenestetyende, men ogsaa de egentlige Landarbejdere, Markarbejdere, Røgtere, Skov- og Havearbejdere, Malkepiger, Mejersker osv., dels at Beløn- ningen skulde bestaa i en Sølvmedaille, der paa den ene Side bar Selskabets Bomærke og paa den anden den præmieredes Navn og Aaret, da Medaillen tilkendtes. Denne skulde kun uddeles i forholdsvis faa Eksemplarer aarlig, thi hvis den blev uddelt massevis, vilde Udmærkelsen tabe i Værdi —■ dens store Betydning vilde netop ligge i dens Sjældenhed. Fra flere Sider inden for Bestyrelsesraadet blev det imidlertid