Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

Forfatter: C. L. Feilberg

År: 1919

Serie: Vejbygning og Kloakering

Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: 625.70

Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag

Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 198 Forrige Næste
. 178 Raadnebrønd (Punkt 57). Bundfældningskammeret begrænses nedadtil af to skraat stillede Flager af Træ eller Beton, der ikke lukker tæt sammen, men danner en aaben Slids, hvorigennem Slammen, efterhaanden som den dannes, synker ned i Raadnebrønden. Her sønderdeles en stor Del af Slam- men til luftformige Forbindelser, og den udraadnede Slam, der bliver til- bage, faar en tættere, mere muldagtig Beskaffenhed, et mindre Vandindhold og som Følge deraf et relativt ringe Volumen. Afløbet fra Bundfældnings- kammeret, der er helt adskilt fra Bundrummet, er derimod ganske friskt. Oprensning af Slamrummet kan foregaa med forholdsvis lang Tids Mel- lemrum og sker bedst ved Hjælp af en Rørledning, der udgaar fra Bunden i Brønden og munder ud paa Slampladsen. Ligger denne passende dybere end Vandspejlet i Brønden, kan Vandtrykket selv presse Slammen ud gen- nem Ledningen. I modsat Fald anvendes Pumper. Emscherbrønde anses for Nutidens bedst egnede Anlæg til mekanisk Af- klaring af Kloakvand. De udføres af Beton, eventuelt foret med et Lag Klinker, sædvanlig med cirkulært Tværsnit og afsluttes forneden med en kegleformig Bund. Diametren kan være ca. 6 m og Dybden ca. 8 m. Brøn- dene anlægges gerne flere i Serie. Hvis Kloakvandet er meget fedtholdigt, kan Bundfældningskammeret paa særlig Maade udstyres med Dykbrædder (Kremercellen), der skum- mer Fedtet af Vandets Overflade. Mekaniske Renseanlæg udføres sædvanlig in duplo, af Hensyn til nød- vendige Oprensninger og Reparationer, og beskyttes mod Overbelastning under Styrtregn ved Regnvandsoverfald. 57. Biologiske Renseanlæg kaldes saadanne Renseanlæg, ved hvilke Bakteriers Livsvirksomhed spiller en afgørende Rolle. Blandt de Bakterier, som har Betydning i denne Forbindelse, skelner man imellem to i deres Levevis vidt forskellige Slags, nemlig anaerobe og aerobe. De første lever i Mørke og i Rum, hvorfra den atmosfæriske Luft er udelukket, og er virksomme under de stinkende Forraadnelsesprocesser, ved hvilke de organiske Stoffer sønderdeles, saaledes som beskrevet i Punkt 54. De sidste kræver rigelig Tilgang af atmosfærisk Luft og giver ved deres Livsvirksomhed Anledning til Omdannelse af organiske Affaldsstoffer ved en særegen Iltning (Nitrifikation), der forløber uden større Udvikling af ildelugtende Luftarter, og som er omtalt nærmere, ligeledes i Punkt 54.