Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering
Forfatter: C. L. Feilberg
År: 1919
Serie: Vejbygning og Kloakering
Forlag: H. Meyers Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: 625.70
Udgivet paa Den kongelige Veterinær og Landbohøjskoles Foranstaltning med 6 Bilag
Bemærk: De 6 bilag er digitaliseret i et selvstændigt dokument: "6 Bilag til Lærebog i Vejbygning og Kloakering" af C. L. Feilberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
. 178
Raadnebrønd (Punkt 57). Bundfældningskammeret begrænses nedadtil af to
skraat stillede Flager af Træ eller Beton, der ikke lukker tæt sammen, men
danner en aaben Slids, hvorigennem Slammen, efterhaanden som den
dannes, synker ned i Raadnebrønden. Her sønderdeles en stor Del af Slam-
men til luftformige Forbindelser, og den udraadnede Slam, der bliver til-
bage, faar en tættere, mere muldagtig Beskaffenhed, et mindre Vandindhold
og som Følge deraf et relativt ringe Volumen. Afløbet fra Bundfældnings-
kammeret, der er helt adskilt fra Bundrummet, er derimod ganske friskt.
Oprensning af Slamrummet kan foregaa med forholdsvis lang Tids Mel-
lemrum og sker bedst ved Hjælp af en Rørledning, der udgaar fra Bunden
i Brønden og munder ud paa Slampladsen. Ligger denne passende dybere
end Vandspejlet i Brønden, kan Vandtrykket selv presse Slammen ud gen-
nem Ledningen. I modsat Fald anvendes Pumper.
Emscherbrønde anses for Nutidens bedst egnede Anlæg til mekanisk Af-
klaring af Kloakvand. De udføres af Beton, eventuelt foret med et Lag
Klinker, sædvanlig med cirkulært Tværsnit og afsluttes forneden med en
kegleformig Bund. Diametren kan være ca. 6 m og Dybden ca. 8 m. Brøn-
dene anlægges gerne flere i Serie.
Hvis Kloakvandet er meget fedtholdigt, kan Bundfældningskammeret
paa særlig Maade udstyres med Dykbrædder (Kremercellen), der skum-
mer Fedtet af Vandets Overflade.
Mekaniske Renseanlæg udføres sædvanlig in duplo, af Hensyn til nød-
vendige Oprensninger og Reparationer, og beskyttes mod Overbelastning
under Styrtregn ved Regnvandsoverfald.
57. Biologiske Renseanlæg kaldes saadanne Renseanlæg, ved hvilke
Bakteriers Livsvirksomhed spiller en afgørende Rolle.
Blandt de Bakterier, som har Betydning i denne Forbindelse, skelner
man imellem to i deres Levevis vidt forskellige Slags, nemlig anaerobe og
aerobe. De første lever i Mørke og i Rum, hvorfra den atmosfæriske Luft er
udelukket, og er virksomme under de stinkende Forraadnelsesprocesser, ved
hvilke de organiske Stoffer sønderdeles, saaledes som beskrevet i Punkt 54.
De sidste kræver rigelig Tilgang af atmosfærisk Luft og giver ved deres
Livsvirksomhed Anledning til Omdannelse af organiske Affaldsstoffer ved
en særegen Iltning (Nitrifikation), der forløber uden større Udvikling af
ildelugtende Luftarter, og som er omtalt nærmere, ligeledes i Punkt 54.