Kortfattet Lærebog i Vejbygning og Kloakering

184 58. Paa Overrislingsmarker etableres en biologisk Rensning under naturlige Forhold, ved at Kloakvand benyttes til Vanding af dyrkede Arealer. Man opnaar ved disse Anlæg baade en biologisk Rensning af Kloakvandet og en Udnyttelse af de deri indeholdte Gødningsstoffer, om end Fordelen ved dette sidste almindeligvis viser sig at være væsentlig mindre, end man skulde være tilbøjelig til at antage. Kloakvandet kan fordeles over Markerne gennem aabne Rislerender, lige- som ved et Engvandingsanlæg, eller sprøjtes ud over dem under Tryk ved Hjælp al bevægelige Ledninger og Slanger. Markernes Afvanding maa i begge Tilfælde sikres ved en intensiv Dræning. Den Rensning af Kloakvandet, som opnaas, ved at dette filtrerer igennem Jordlagene, er overordentlig effektiv og langt den bedste, man kender, naar Arealerne ikke overbelastes. Derimod er det saa godt som aldrig muligt at opnaa fuld Udnyttelse af Kloakvandets Gødningsværdi, da Anlægene i saa Fald maatte være uforholdsmæssig vidtstrakte. Man angiver f. Eks.*), at 1 ha af et Græsareal selv under gunstige Forhold i Vegetationstiden kun formaar at optage Kvælstofmængden i Kloakvandet fra ca. 200 Individer; men i Praksis kan man af Bekostningshensyn sjældent indrette sig paa at belaste 1 ha med mindre end Afløbet fra 400—600 Personer, og uden for Vegetationstiden ophører Udnyttelsen af Gødningsstofferne helt. En over- vejende Del af Urenhederne maa derfor uskadeliggøres ved den biologiske Iltning uden at komme Plantevæksten til Gode. Bedst egnede til Overrislings- marker er lette Sandjorder; Lerjorder sættes hurtigt til af Slam. De i øko- nomisk Henseende heldigste Resultater har man opnaaet under klimatiske Forhold, hvor Vanding af dyrkede Arealer i det hele taget er af afgørende Betydning for Plantevæksten (f. Eks. i Lombardiet), idet man da indretter sig paa at blande Kloakvandet op med rent Flodvand eller med artesisk Vand (Milano). Men i Almindelighed gælder, at det økonomiske Udbytte, man faar ved at udnytte Kloakvandets Gødningsværdi paa Overrislingsmarker, er ringe i Forhold til de store Udgifter ved Anlægenes Udførelse, Drift og Vedlige- holdelse, og at Afgrøderne derfor nærmest er at betegne som Biprodukter. I mange Tilfælde ser man da ogsaa ganske bort fra at udnytte Gødningsstof- ferne og lægger Vægten paa at skaffe en passende porøs, sandet eller gruset i;) Sc Handbuch der Ingenieurwissenschaften. Ill Teil, IV Band. Leipzig 1910.