Guld og Sølv

162 BIMETALLISMEN SOM VERDENSSYSTEM. Raten, skal denne for Fremtiden være lovlig gjældende i alle Af- viklingsforhold mellem Kreditor og Debitor. Som gjentagende fremhævet har Værdiforholdet mellen " Guld og Sølv fra 1803 til 1873 holdt sig nogenlunde konstant paa 1—151/2 i Evropa og afvexlende paa 1—15 og 1 —16 i Amerika. Nu for Tiden (1893) er Forholdet omtrent 1—30. Medens Bimetallisterne i de nærmeste Aar efter Tysklands Over- gang til Guldmøntfoden med Prof. Cernuschi i Spidsen ivrigt agiterede for Gjenindførelsen af det gamle Værdiforhold 1 — i51/2, har Systemets moderate Talsmænd anbefalet en Rate, der saa vidt mulig falder sammen med det paa Tidspunktet for Overenskomsten faktisk bestaaende Værdiforhold mellem de to ædle Metaller. Denne sidste Opfattelse er dog ingenlunde trængt igjennem, og Forklaringen ligger lige for Haanden. Hvis nemlig en saadan, paa Sølvets seneste Salgspris baseret Rate blev vedtaget, saa vilde alle Lande, i hvilke der cirkulerer store Mængder af Sølvpenge, blive nødt til at bogføre meget betydelige Beløb som Tab. Naar man ser bort fra Skillemønt og Smaapenge og kun holder sig til det Sølv, der cirkulerer som legal tender, vil Frankrig alene blive nødt til at afskrive ca. 1000 Mill Francs, »De forenede Stater« ca. 200 Mill. Dollars, Belgien ca. 200 Mill. Francs o. s. fr. Derfor er disse Lande meget stærkt interesserede i, at Raten bliver saa gunstig som mulig for Sølvet, medens paa den an- den Side de Lande, der som f. Ex. England og Skandinavien kun har faa Sølvpenge, og hvis Omsætning er baseret paa Guld, nærmest er interesserede i, at Raten bliver saa gunstig som mulig for Guldet. Her er altsaa et rigt Stof til Uenighed, og hidtil er alle Mæg- lingsforsøg strandede. Den af Bimetallisterne idelig paaberaabte Kjendsgjerning, at Raten i —15% ved forskjellige Staters venskabelige Samvirken har holdt sig nogenlunde konstant fra 1803—1873, tynger i og for sig ikke ret tungt i Vægtskaalen, naar man erindrer, at en enkeltstats, Tysklands, Overgang fra Sølvmøntfoden til Guldmøntfoden var tilstrækkelig til at ryste Tilliden til den dobbelte Møntfod og kuldkaste hele det legali- serede Tvangskurs-System, paa hvilket den faste Rate var bygget. Gaar man tilbage i Tiden finder man i forskjellige Lande og for- skjellige Perioder følgende Værdiforhold mellem Guld og Sølv: